Stilfuld hængebænk fra Walsteds Baadeværft
Rolf Walsted, teknisk direktør hos Walsteds Baadeværft, demonstrerer her hvordan værftets nye hængebænk virker.
Af Troels Lykke |
Paul Elvstrøm brugte hængebænk, ja alle jollesejlere, der vil frem i verden har på et tidspunkt prøvet en hængebænk, hvor syregrænsen i lårene er blevet flyttet.
Nu kan man få en hængebænk med stil.
Hængebænken fra Walsteds Baadeværft på Thurø fås nemlig i forskelligt ædelt træ og kan indstilles til forskellige benlængder.
Den er til ambitiøse jolle- eller kølbådssejlere, der vil træne ben og mave. Hængebænken koster 5.250 kroner.

