Charlotte: Foråret er på vej – kan du mærke det?!

Har I lagt mærke til hvordan foråret er begyndt at banke på udenfor? Nej? Solen skinner da engang imellem og forårsstormene (ja det må jo være det de er, for det er jo ikke efterårsstorme) kommer indover lille Danmark med windchillfaktorer så man kun må være uden for i 30 minutter ad gangen brrrr…

Mon ikke bare det burde vedtages at marts også hører til vinteren? En måde man kan se på at det er ved at være forår (for det er det altså) det er hvis man bevæger sig ned på sin havn.

For ligesom bjørnen så går sejlerne også i hi omkring oktober for kun at komme frem omkring julen for at drikke behørige mængder af snaps og øl og derefter vende tilbage til vinterhiet i januar og i februar, men ligesom mig så håber sejlerne også at 1. marts er lig med FORÅR – eller endnu bedre: sommer, vind i håret og sejlads.

For mig er det det samme, eller altså det var det jo ikke i denne sæson, men det var også kun fordi jeg tog til varmere himmelstrøg og måske derfor har jeg ikke helt den samme lyst til at kaste mig ud i bølgen blå før solen skinner RIGTIGT (altså sådan så den rent faktisk varmer). 

Og sidste år lærte jeg et nyt must for foråret: det SKAL være over 10 grader, for ellers er det virkelig alt alt for koldt at lave båd (nå?!)

Og båden skal jo gøres klar, og i den forbindelse har jeg en indrømmelse… Jeg synes selv jeg er sådan ok til at lave båd, eller jeg er i hvert fald rigtig god til at spørge om hjælp, og ved I hvad jeg har fundet ud af?

Der findes virkelig mange søde og hjælpsomme ’mændesker’ nede på bådspladsen, som står klar til at hjælpe og give gode råd til det man laver, det er jeg virkelig glad for!

Jeg er faktisk ikke sikker på at Søhesten ville komme i vandet, hvis ikke det var for al den gode hjælp, man kan få nede på pladsen, mens alle bjørnene går rundt og pusler om deres båd.

Og det allerbedste er, at de øser ud og vi bliver virkelig meget kloge… og næste forår kan de så få lov til at komme og øse ud af deres viden igen, for sandsynligheden for, at det er blevet væk blandt tankerne om alt det andet der sker, er nok ret stor for nu at være helt ærlig.

Men ved I hvad? Det gør slet ikke noget, for der er nemlig heller ikke nogen af bjørnene der kan huske, at de har hjulpet os året tidligere.

Men ret skal være ret, vi har masser af gå-på-mod og hvis jeg skal være helt ærlig så vil jeg da hellere spørge en der ved noget om det, inden jeg går i gang, end at gå i gang og så få at vide halvvejs af en af bjørnene at det er helt forkert… for tro mig!

Ligeså hjælpsomme disse bjørne er, lige så hurtige er de til at komme frit frem, når man går i gang med noget som er helt forkert, i bedste mening forstås, bare ikke altid at det kommer ud på den mest konstruktive måde…

Og der er jeg glad for mine blå øjne og Svendsens lyse lokker, for de har altså skaffet os virkelig meget god hjælp.

For eksempel ved vi nu, at vi skal huske at tjekke om sidevanterne er sat fast i de samme øjer på dækket i hver side. Og vi ved også at spil som skal sidde på ruffet helst skal have gennemgående skruer.

Her på år to er jeg fuld af fortrøstning og sikker på at foråret kommer lige om lidt og så er vi klar til at tage fat og forhåbentlig få hjælp fra en enkelt bjørn eller to, for jeg har opdaget at sådan en båd er virkelig meget arbejde også selvom man syntes at man lagde virkelig meget arbejde i det sidste år.

Foråret er på vej! Det er jeg sikker på, og jeg glæder mig til at der igen er summen på havnen og vi kan komme ned og få gjort dyret klar til endnu en sæson, og jeg ønsker jer alle sammen en rigtig god klargøring!

Charlotte