Klumme: Skrotbåde langs vejene

Kim Jensen, der er kørelærer ved Ølstykke i Nordsjælland, faldt over denne skrotbunke, på en rasteplads. Det satte nogle tanker i gang, om hvor Sejlerdanmark egentlig er på vej hen. Dem vil jeg gerne dele med minbaad.dks læsere.

DS medlemstal daler

Siden 2009 hvor medlemstallet i Dansk Sejlunion toppede med 59.348 medlemmer er det gået støt nedad. I 2012 var tallet faldet med ca. 4500 medlemmer til 54.780. Bag tallene gemmer sig fald i alle aldergrupper, men især blandt de 25-59-årige er faldet rigtig stort. Og det er ikke godt, ikke godt for sejlsporten, men heller ikke godt for branchen. For det er netop de generationer der skal købe og sejle de mange brugte både, vi bliver oversvømmet af.

Bådbranchen i knæ

Bådbranchen stønner under vægten af brugte både til salg, brugte både de har været nødt til at tage i bytte, i forbindelse med salg af nye både. Spørgsmålet er, hvor længe de kan klare den, uden at gå konkurs.

Kaskoafgift

Det hjælper heller ikke at skatteministeren i sin umådelige visdom, hævede afgiften på kaskoforsikringen, så mange nu har ændret på deres forsikringer. Forsikringselskaberne melder om mange, der har fået sat forsikringssummen ned, eller helt har fravalgt kaskoforsikringen.

Forsikring og Pension, der prøver at holde hånd i hanke med statistikkerne vurderer, at afgiftsgrundlaget i 2012/2013 er faldet med 8%. De har ikke gjort det helt op endnu, da tallene kun er opgjort t.o.m. august, men det er mere end tvivlsomt om Holger K har fået det provenu i kassen, som han regnede med.

Skal resultatet være, at havne, strande, landeveje og øde skovområder skal flyde over med døde både? Og havnene ligge øde hen?

Hvad er løsningen?

Mange prøver at finde nye veje for at lokke de unge og yngre ind i sejlsporten. DS Sportsbådsliga er et tiltag, taskesejlere en anden, men spørgsmålet er, om det batter nok.

Vågn op i klubberne

Der skal nytænkning til, især i klubberne, der er de første til at få kontakt med nye potentielle sejlere. Her skal de gamle lytte til nye initiativrige personer, og vel og mærke give dem plads – og midler – til nye tiltag.

Der er en overvægt af ”den gamle garde” i klubbernes bestyrelser, der (næsten) alle som en, klager over manglende medlemstilgang i de yngre aldersgrupper. Men det er ikke nok at konstatere, at problemet eksisterer, der skal handles. Og der skal handles nu. For der kommer ikke nogen og gør det for os.

Skab rammerne

Giv de unge mulighederne, og hjælp med at skabe rammerne for et sjovt klubliv, så sejlklubben bliver valgt til, i stedet for at sidde og spille pc-spil i ungdomsklubben eller alene derhjemme.

Giver klubberne de initiativrige plads og en chance, i stedet for at holde stift på traditioner, taburetter og regler, skal de frivillige nok komme tilbage, og klubberne og havnene myldre af liv.

Ikke kun EN løsning

Når det så er sagt, ved jeg godt at der ikke er kun EN løsning, der er mange. Men se at komme i gang. Brug vinterhalvåret til at vække hinanden af Tornerosesøvnen, der kommer ikke en prins på en hvid hest og redder os.

Kig hinanden dybt øjnene i bestyrelserne landet over, og vurder, hvad der er vigtigst: En sejlklub uden liv, med gamle medlemmer, eller en klub der kan skabe liv og sunde fritidsinteresser i det miljø, som vi alle sammen elsker.

Sejlerhilsner fra Katrine

PS: Og mens jeg alligevel er ude med riven, kunne jeg godt ønske mig, at klubberne kiggede lidt mere på Dansk Sejlunions ideer om PULS og vand i håret, der bestemt har nogle gode ideer til, hvordan klubberne kan omsætte nye unge visioner til praksis.