Aarhus Sejlklub vil have flere ansøgere
Aarhus Sejlklub søger ny medarbejder med fokus på optimering, organisering og udvikling.
Med henblik på at få et bredere ansøgningsfelt udvides ansøgningsfristen for stillingen i Aarhus Sejlklub til 5. januar 2014. Indholdet i stillingsopslaget er på alle andre punkter uændret.
Aarhus Sejlklub søger ny medarbejder med fokus på optimering, organisering og udvikling.
Aarhus Sejlklub er en stærkt profileret idrætsklub med mange dygtige sejlere, en aktiv ungdomsafdeling, en stor sejlerskole og en aktiv medlemsskare. Vi afvikler mange nationale og internationale stævner.
Med baggrund i en stærk aktivitetsudvikling og udnyttelsen af helt nye muligheder i sammenhæng med den nye bydannelse på havnen har vi brug for en medarbejder, der kan skabe overblik over aktiviteterne, og udvikle nye måder at gøre tingene på.
Der er naturligvis en række supplerende praktiske opgaver. Der er tale om en stilling på 20 timer/uge.
Se mere detaljeret jobbeskrivelse på www.aarhussejlklub.dk.
Vi opfordrer alle der matcher sejlklubbens behov til at søge stillingen. Stillingen kan evt. varetages ved siden af selvstændig virksomhed.
Med venlig hilsen
Henrik Voldsgaard