Rønnows klumme: Grøde i luften? Vi håber!

Man kan blive helt vinterdepressiv ved at følge den aktuelle debat i sejlsporten.

Krise over hele linien: Nedgang i tallet af kapsejlere, stævner som ophører, dalende medlemstal i sejlklubberne, utilfredshed med Dansk Sejlunion, nedslidte faciliteter på havnene, mere skat på sejlsporten. Det er næsten ikke til at bære.

Men skulle vi nu ikke prøve at se lidt på alt det positive. Vandet omkring Danmark er der endnu.

Bådene, sejlklubberne, havnene, sejlervennerne – det er der alt sammen endnu, og om to måneder er vi i fuld gang med forårsklargøringen af de kære fartøjer, så vi kan nyde en ny sæson på vandet uanset om det er nye spændende mål eller gammelkendte pladser, vi besøger.

I min egen klub i Sundby er tallet af deciderede kapsejlere også faldet. Selv sejler jeg heller ikke kapsejlads mere – med to undtagelser. Vi har hvert år en ”Familie-kapsejlads”.

Den er ren hygge. Vi sejler efter søvejsreglerne på en (meget kort) distancebane med efterfølgende fællesfrokost, hvor der virkelig hygges igennem. Der er ikke noget med handicap, alle de (meget) forskellige både sejler bare. (Men alle er klar over, hvem de skal holde agterude).

Der er dømt total råhygge – og der er præmier til alle deltagende både!
Den anden undtagelse er klubbens ”Old-boys”-stævne. Det sejles i Ynglinge. Der skal være mindst en pige ombord på hver båd.

Det er et to-dages stævne, hvor alle hold sejler mod alle i små korte sejladser med tre både på banen ad gangen. Mellem sejladserne skifter man besætning på vandet, så man kan nå rigtig mange sejladser på en weekend.

Der er vild krig på vandet og total hygge på land mellem sejladserne. Lørdag aften er der stor fest, hvor der spises igennem og festes, hvad der kan betyde, at nogle af mærkerundingerne søndag er mindre skarpe end dagen før.

Her er der kun præmier til de tre første både + en ”kvaje-præmie” – en stor, tung jern-høne, som det ikke anses for at være en skam at modtage.

I øvrigt skal det lige nævnes, at det for dem med gråt (eller slet ikke noget) i toppen tager ca. tre uger at komme sig over stævnet, hvis det er blevet afviklet i frisk vejr. Diverse hudafskrabninger, forstuvede lemmer, hofteskred eller rygskader tager sin tid!

På vores sejlerskole i klubben kan vi melde fuldt hus af elever. Det er dejligt at være med til at introducere nye mennesker til det, man selv er glad for. Mange af eleverne køber båd, når de har fået deres duelighedsbevis og er ivrige efter at komme ud og få erfaring med fod på eget dæk.

Det er dejligt at følge dem på vej og se deres glæde ved det nye legetøj (og også, i sit stille sind, at more sig lidt over deres utallige spørgsmål som de kommer rendende med, når nu alvoren med det at holde båd går op for dem).

Jo, der er sandelig ting at glæde sig over. Og så køber de unge mennesker (brugte) både til priser, som vi ikke havde drømt om for bare få år siden. Et ungt par har lige købt en båd, jeg havde for år tilbage.

Da jeg solgte den, var prisen den samme, som jeg købte den for. Nu har de købt den for det halve.

Det kan lyde skrækkeligt, men vi skal da glæde os over, at det betyder, at vi får nye mennesker i gang med sejlsport – og nogen til at tage over og videreføre vores sejlklub, når vi gamle engang ikke kan mere.

Claus Rønnow