Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Dansk hold kæmper under kæntring. Foto: Søren Wiegand Kristensen

Rasmus Køstner forklarer om SAP-kæntring

- Det tog bare et par sekunder før vi indså, at vi ville tippe over! Tingene skete ret hurtigt derfra og jeg synes, at alle håndterede situationen godt og sikkert, siger Køstner. Se nye fotos.

Af Troels Lykke |

Tredjedagen i Florianopolis fik en brat afslutning for SAP Extreme Sailing Team, da deres 40 fods katamaran kæntrede i dagens syvende sejlads. Co- skipper og taktikker Rasmus Køstner havde følgende reaktion umiddelbart efter kæntringen:

- Vi sejlede en ret god lænser, hvor vi så et vindtryk komme bagfra. Vi bommede ind i det og kom ned mod gaten på en god vinkel. Vi stak stævnen ind, men så fangede vinden os på en dårlig vinkel og vi kæntrede. Der var fuld tryk på.

Det tog bare et par sekundet før vi indså, at vi ville tippe over! Tingene skete ret hurtigt derfra og jeg synes, at alle håndterede situationen godt og sikkert. Pete tog et slag, vi fik gæsten fra borde på bedste vis og jeg synes, at alle forholdte sig meget roligt så det endte okay. Men man bliver selvfølgelig nervøs, da folk kan komme til skade i sådan en situation.

Alle er okay og hele holdet gjorde et fantastisk stykke arbejde for at få båden tilbage på land, så vi kunne få overblik over skaderne. Det tog kun tre timer fra kæntringen til båden var på land, hvilket var en god indsats.

Det er sådan det er - vi yder vores maksimale men denne gang var det for meget. Vi blev fanget i et pust, og vi kunne ikke håndtere det.

Vi har ikke taget den endelige afgørelse angående søndagens sejladser endnu. Vi bliver nødt til at se på, hvad der er gået i stykker for at kunne afgøre, om vi kan sejle. Vi skal også kigge på resultaterne og hvorvidt vi har en chance.

Hvis det giver mere mening for os at sejle, vil vi prøve at få båden ud til startlinjen - der er ikke noget sted, vi hellere vil være! Vi må se, om Pete er klar til at sejle, om vi har udstyret til at sejle og om hvor lang natten bliver for os, fortalte Rasmus Køstner i nat dansk tid.

Siden har holdet trukket stikket, kan vi se ud fra Mikkel Røssbergs melding på facebook.

Foto: Søren Wiegand Kristensen

Foto: Søren Wiegand Kristensen

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader