Gå til hoved-indhold
X-99erne udgjorde det største felt under X-Yachts Gold Cup. Foto: Troels LykkeKapsejlads
X-99erne udgjorde det største felt under X-Yachts Gold Cup. Foto: Troels Lykke

X-99 formand ser tilbage på sejladserne i 2013

KDY kan ikke gøre for at vi skulle starte 20 gange for at afvikle 6 sejladser i Race Rigtig. Det sorte flag blev slidt men det skabte disciplin på startlinjen, fortæller Jens Haldager.

Af Troels Lykke |

Godt 2013 på vandet, fortæller Jens Haldager i denne artikel.

Vi havde det gode vejr i år, og vi havde alle de frivillige i klubberne, der lavede de gode stævner.

Tak til alle dem der har planlagt sejladserne, tak til Jer der har vugget i dagevis i en mærkebåd, tak til Jer der har bemandet dommerbåde, og ikke mindst en tak til Jer der skulle høre på de mere eller mindre velargumenterede protester i flere timer.

Det er alle Jer der få dette sejler show til at køre år efter år, og giver os alle sammen nogle meget dejlige dage på vandet med et fantastisk kammeratskab.
I min X 99 har vi haft en fantastisk sommer.

30 X 99ere til X-Yachts Gold Cup

Vi sejlede en tune up til Gold Cup med Sejlklubben Sundet, og tog helt til Tuborg Havn sammen med 30 andre X 99ér, til vores årlige Gold Cup, som i år var en del af X-Yachts egen Gold Cup.

Vejret var super og KDY havde virkelig rullet hele maskinen ud. Meget flot lavet.

Efter en del oprydning i båden når drengene har været på arbejde, og nyt grej har sænket vandlinjen, sejlede familien til Skærgården i X 99éren.

En super tur i et fantastisk vejr. Vandet er fantastisk rent i Kattegat og naturen er underbar i Skærgården.

I august sejlede vi DM i Rungsted - Igen med KDY som arrangør - Som de dog kan i KDY.

Stævnet var arrangeret for X 99 sammen med J 80, Knarr, Afrodite 101 og Wayfarer klasserne.

Det er en rigtig god ide at samle flere både til fælles stævner. Det skaber liv i havnen. Vi tog hjem med et klassemesterskab efter 7 sejladser i strålende vejr, og et skønt kammeratskab mellem alle deltagerne.

Det skønt at vi kan sejle 7 sejladser uden protester, og en meget fin stemning på molen efter sejladserne. Tak til alle og ikke mindst KDY.

I oktober sejlede vi Thiele Cup og Mumm Stelton cup, og kom hjem med en hel del champagne og designudstyr fra Stelton.

Tak til sponsorerne og igen til KDY og Vedbæk Sejlklub. Igen meget flot arrangeret begge dage. Tænk sig at man under Mumm Stelton kan sejle i T shirt i oktober!

20 starter i seks sejladser

Afdansningsballet var i sidste weekend med Race Rigtig. Nu med KDY igen. De bliver ved, og rosen vil ingen ende tage.

Flot arrangeret - KDY kan ikke gøre for at vi skulle starte vel ca. 20 gange for at afvikle 6 sejladser. Det sorte flag blev slidt en del men skabte da lidt disciplin på startlinjen.

En god træning at I startproceduren, med vi sejlede i timevis afventende ny start. Tak for tålmodigheden til KDYY, og en opfordring til at alle bådene får synkroniseret deres ure. Starturene går for hurtigt på mange både

Lad os mødes igen i 2014 og håbe, at alle de frivillige igen vil tage en tørn. Husk at rose de folk der laver dette arbejde, og reducere kværulanterierne lidt.

Vi sejler for sjov og alle gør deres bedste. Vi skal også som sejlere huske at hjælpe med i klubberne for at få de mange både på vandet.

Tak for i år
Jens Haldager
X 99 klassen i Danmark

Motor
content-loader
content-loader
content-loader