Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Stævnet der blæste væk

Søndagens sejladser til 333-Cup i Middelfart blæste ad H til. Quorning/Slotsgaard skulle lige prøve vandet alligevel, det kostede en flænget spiler. Læs også beretning fra A-Cat sejler.

Af katrine bertelsen, Fotos: Emil Landry |

Der blev ingen sejladser søndag til 333-Cup for Hobie 16, A-Cat og Hobie Tiger/Wild Cat. Der var for meget vind.

- Ja, vejret var desværre heller ikke helt med os, fortæller stævneleder Erik Olsen fra Middelfart Sejlklub – faktisk så lidt, at vi slet ikke fik sejlet. Meteorologernes melding om ustabil luft med alt fra fine 8 m/s op til 15-16 m/s holdt fint stik.

- Et par teams, bl.a. Peter Quorning og Jonathan Slotsgaard, var ude at prøve lidt til. Det kostede både flikflaks og en spiler. Frokostbuffeten og den hjemmebagte brunsviger reddede dog dagen, når der nu ikke kunne sejles, slutter Erik Olsen.

Også A-Cats fik sejlet i den hårde luft på Gamborg Fjord. A-Cat sejler Jørgen Skov skriver:

Vi var 11 tilmeldte A-cats og 10 mødte op, her i blandt 2 tyskere. 2 danske debutanter Christian og Henrik fik vel nok en lidt hård opstart i den jævn hårde vind der prægede stævnet hele weekenden. Men klarede det rigtigt fint og helt uden at vælte.

Lørdag fik vi sejlet to sejladser, første blev afkortet til halv længde for hurtigt at få sat gang i en sejlads mere, da der var varslet en byge med torden ved 14 tiden.

Hobie 16’erne strøg afsted i første start og vi fløj afsted i den næste – 5 min efter.Der var virkelig tryk på og og vi hentede da også Hobierne inden første topmærke. Sådan en Hobie går da ellers OK når det blæser 8-10 m/s. Hobie Tiger/Wild Cat havde 3. start og havde ca. samme sejltid som os, bare lidt langsommere.

Første sejlads blev vundet af Thomas Paasch, der var rigtig stærk på lænseren, det er jo en fordel når vi går i mål ved bundmærket! Og herefter Lars Schrøder. som også kom flyvende på læns, efter en ikke så vellykket topmærke-runding.

Jørgen Hansen, som var først ved topmærket, sejlede lidt defensivt ned ad bakke og tabte hermed to placeringer, og ligeledes gjorde Frederik Stage-Nielsen – toer ved topmærket.

Det kan man kalde fejldisponering når vi blev taget i mål efter kun en omgang. Peter Boldsen og Christian Nygaard og de øvrige kom ikke helt op i toppen, men lå rigtig godt i svinget, og med 1-6 måneders træning er det fedt at se, at alle de nye befinder sig godt i klassen. Og får i øvrigt sat tyskerne til dørs som har sejlet i 4-5 år.

Anden sejlads forløb også rigtig fint i den stadig friske vind. Men flere både begynder nu at trykke speederen i bund, og ligge tæt på grænsen til styrt. Enkelte fandt også grænsen og det blev derefter. Nogle måtte udgå og andre kunne sejle videre som intet var hændt og ikke engang tabe placeringer herved

(Hvis man er lidt fiks på fingerne går der ca. 1 min. fra man vælter til man er oppe og sejlende igen med a-catten).

Herefter ind til frokost, og hvilken en. Man går og drømmer om en tilsvarende frokost som sidste år, men tør ikke regne med det, for det var 5-stjerners forplejning. Det var i år igen en helt sublim forplejning. som formår at erobre seks stjerner, og søndagens frokost var ligeså.

Men glæden var ikke helt den samme, søndag ved bordet. Vi var ikke på vandet søndag, da vejret viste sig fra den ubarmhjertige side, med alt hvad et efterår kunne byde på. Har vi overstået sommeren 2013?

Se final results på linket herunder.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader