Gå til hoved-indhold
Hanse-forhandler Dirch Peteren fra Dragør, tv. og Bavaria- og Dufourforhandler Michael Floor var glade selv da det regnede i Dragør. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Hanse-forhandler Dirch Peteren fra Dragør, tv. og Bavaria- og Dufourforhandler Michael Floor var glade selv da det regnede i Dragør. Foto: Troels Lykke

Bådbranchens succes: 10.250 besøgende i Dragør

- Vi er virkelig godt tilfredse med besøgstallet i Dragør, men næste år går vi igen efter en udstilling i Egå, så det skifter mellem landsdelene, siger udstillingschef Michael Floor. Se også galleri.

Af Troels Lykke |

Minbaad.dk var til udstilling i går i Dragør og selv da det regnede strømmede det ind med besøgende for at se på 40 sejl- og motorbåde og en masse udstyr.

Om eftermiddagen var alle 10.000 billetter væk, Bavaria-forhandleren Michael Floor og Hanse-forhandleren Dirch Petersen havde åbenbart ikke regnet med flere end 10.000 besøgende, alligevel anslog man forsigtigt, at der havde været 10.250 besøgende, men min vurdering er at der godt kan være nogle hundrede flere.

Sidste år i Egå mødte 7.500 besøgende op.

Blandt de besøgende i Dragør var den kendte Mads Christensen, der havde holdt en lang sommerferie i sin IMX 40, der nu ligger i Vedbæk.

- Vi er herude for at få inspiration, sagde Mads Christensen, der havde hustru og børn med.

Se galleri fra udstillingen

Boderne på land med diverse udstyr stod bedre og mere intimt end i sidste års udstilling i Egå, var der flere der sagde og fordi at havnen i Dragør er mindre end den i Egå, virkede udstillingen større.

Der var den nye Dehler 38, ny Bavaria 37 som nye modeller blandt andet og hos motorbådene var der fx en ny Galia 610 HT. Udstyr var der også nyt af på land, fx en helt ny kollektion fra Adidas, som Svend Balkert fra Kap Horn i Roskilde viste frem.

Der var også en lille lygte, der kan lyse i 40 timer, hvis man stryger over bord. Den var til at sætte i redningsvesten og samtlige deltagere i Watski2Star, der starter på fredag skal bære sådan en lygte i vesten, fortalte Marius Bernas fra Watski om lygten til 199 kr.

Pølserne blev udsolgt før tid

Øl var der masser af men pølseboden lukkede klokken cirka 15, desværre, men alt i alt var der en masse positiv energi blandt publikum og udstillere.

Michael Floor, udstillingschef, der startede med de flydende udstillinger i Egå, havde selv ni Bavaria og Dufourbåde med og han fik solgt både. Om at være i Dragør siger han til minbaad.dk.

- Kunderne har været meget positive, og jeg har hele tiden troet på at københavnerne og andre ville finde til Dragør. Det er et godt sted at holde udstilling fordi byen også har noget at byde på. Men jeg regner med vi holder udstillingen i Egå næste år. Det er godt med øst og vest når der skal holdes udstillinger, både inde og ude.

Dirch Petersen og Michael Floor roser i øvrigt Dragør Motorbådsklub for at de lagde over 150 frivillige ind i udstillingen, så alt praktisk blev ordnet.

Brancheformand for Danboat: Sejlerne køber igen

Formand for brancheforeningen, Jan Hansen, er også glad for udstillingen:

- Der har været mange kunder og de har købt både, udstyr og sejl. Jeg havde ikke regnet med der kom så mange til udstillingen, men havde selvfølgelig håbet det. Selv i regnen møder sejlerne op og glæden ved at sejle er kommet tilbage, sejlerne køber igen.

Adidas viste ny kollektion frem.

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader