TV: Sådan undgik Troels Kløvedal piratangreb
Troels Kløvedal frygtede piratangreb, da Nordkaperen skulle sejles hjem for at optage 'Mit Danmark'. Se her, hvordan han undgik sørøverne. Se Kløvedal på TV 2 Fri på mandag.
Efter at have tilbragt de seneste ti år med at sejle de kinesiske og sydasiatiske farvande tynde, vendte jordomsejleren og forfatteren Troels Kløvedal endelig hjem til Danmark i starten af 2013 for at lave tv-serien 'Mit Danmark'.
Men for at få sit stolte skib Nordkaperen hjem til de danske farvande, var Kløvedal tvunget til at sejle gennem Det indiske ocean, hvor der er særlig stor fare for piratangreb.
- Jeg havde jo håbet, at pirateriet i Det indiske ocean måtte få en ende, så vi kunne komme hjem. Men det så ud til at trække ud, og da jeg så fil tilbuddet om at få Nordkaperen velbeholdent hjem på et containerskib, slog jeg til, siger Troels Kløvedal, der her i sommer rundede de 70 år, til Tvtid.
I februar 2013 blev Nordkaperen derfor hejst op på et af verdens største containerskibe, Estella Mærsk, hvor det blev placeret i bunden mellem de utallige containere.
'Mit Danmark' har premiere på mandag 21. oktober kl. 20.40 på TV 2 Fri