Charlotte hylder grå eminencer og emsige kællinger
Jeg hylder gamle sure mænd og emsige kællinger i dansk Sejlsport og ønsker endnu flere vil debattere, blogger 32-årige Charlotte Andersen, der var til DS generalforsamling.
Jeg har spekuleret meget over om jeg skulle skrive dette indlæg når nu der har været så meget meningsudveksling om de sure gamle mænd i dansk sejlsport.
Men som en Generalforsamlingens yngste deltager og i denne sammenhæng, en minoritet i så mange henseender; ja således fik jeg lyst til at skrive lidt om mine dage på et motorvejshotel i det midtfynske.
Prioritering eller manglende interesse?
For det første synes jeg det var en både hyggelig og underholdende generalforsamling. Jeg er inviteret af Dansk Sejlunion i form af mit virke som formand for Svanemøllekredsen.
Det er derfor tredje gang jeg deltager. Faktisk synes jeg det er hyggeligt at hilse på alle de gamle og let syrlige mænd.
For min oplevelse er rent faktisk, at nok er de gamle, men de er hverken sure eller syrlige. Næ tværtom, er det mænd som har noget på hjertet, har forberedt sig og har en mening.
Jo bevares der var da en enkelt som måske ikke havde forberedt sig tilstrækkeligt inden han gik på talerstolen og vel egentlig heller ikke rigtig vidste hvad han ville sige, men alt i alt synes jeg at det der blev fremlagt var særdeles sagligt.
For høflig sammenligning var jeg referent ved min egen klubs generalforsamling og her kan man tale om gamle og sure mænd. Her var eksempelvis et medlem som brugte tyve minutter på at tale imod for så efterfølgende at stemme for. En finurlig detalje som jeg stadig ikke har forstået.
I år har jeg deltaget i tre generalforsamlinger, først for Svanemøllekredsen hvor der kom to som ikke var medlem af bestyrelsen, den ene var min far, som jeg havde bedt om at skrive referat og den anden var den opstillede suppleant-spirer.
Dernæst deltog jeg i K.A.S.’s generalforsamling et par uger efter - her var der ud af de 1000 medlemmer klubben har 35 fremmødte … og det var inklusiv hele bestyrelsen, referenten, dirigenten samt en venlig dame der lavede kaffe.
Jeg sluttede min Visitez l'Assemblée Générale hos Dansk Sejlunion og Scandic Odense, hvor der overraskende nok, også var virkelig ringe fremmøde. Prioritering eller ligegyldighed?
Jeg ved det ikke, i K.A.S. er der jo en del frivillige som hjælper til og vi kan samle over 100 til den årlige forårsfest, så det er jo formentlig ikke fordi folk ikke interesserer sig for klubben.
Kom og vær med!
I mit snævre univers, er en generalforsamling der hvor man hylder de frivillige som gør et kæmpe stykke arbejde for vores sport.
Det er der man har en konstruktiv debat om foreningens fremtid og det er der man giver formanende ord hvis man synes at bestyrelsen ikke forvalter sit andet hjem på behørig vis. Derfor undrer det mig også, at der ikke kommer flere.
For når jeg spadserer rundt i min klub eller kvæler min sparsomme tid på de efterhånden utallige sociale medier, så kan man godt få kommentarer med på vejen som ”du skal da ha en hoplanål af guld” eller ”ja ja men nogen skal bestemme og det er du god til, så...hvad er problemet?”.
Om det er at tolke som værende positivt eller negativt vil jeg lade stå hen i det uvisse. Jeg vælger dog at tage det som et stort kompliment og lader det flyve, for ja jeg er formentlig god til at bestemme, men jeg ville da ønske, at der var mange flere der ville være med til at bestemme så det ikke kun er den samme specialklasse der mødes hver eneste gang.
Så i stedet for at hidse sig op over alle de hvinende sure gamle mænd, er det så ikke på tide at gribe i egen barm og hertil tænke lidt over hvorfor alle de sure gamle mænd har så meget at sige, berette og tilbyde?
Er det mon ikke fordi der ikke er nogen i min generation X som har meldt sig på banen? For ikke at tale om mit kønne køn.
Stop brokkeriet og få dine ønsker til at blive til virkelighed
Jeg tror at der er mange der synes jeg stikker næsen for langt frem og har mange ligegyldige meninger om dit og dat.
Jeg vil gerne frabede, at jeg bliver forvekslet med en sur gammel mand. Til gengæld bliver jeg nærmest smigret over at jeg i denne sammenhæng bliver kaldt en emsig kælling.
Som skrevet, så har jeg det fint med at havne i dette ellers lidet flatterende segment.
For frivillighedens verden kan med lethed sidestilles det professionelle arbejdsliv og her er det uendelig vigtigt at have ambitioner og kunne tage de slag der kommer fra tid til anden. Så længe man holder en sober tone og er konstruktiv.
Så derfor hylder jeg de gamle sure mænd og de emsige kællinger i Dansk Sejlsport og ønsker at der kommer endnu flere som vil deltage i debatten.
Og jeg ønsker der vil være flere med til at gøre vores højt skattede sejlsport endnu mere udbredt i Danmark. Så i stedet for at brokke sig på havnen og på det der internet så kom på banen og få det I ønsker til at ske.
Sejlerhilsen
Charlotte Andersen
Spækhugger-skipper i Svanemøllehavnen og blogger på minbaad.dk