Gå til hoved-indhold
DM for X-99 i Skovshoved. Foto: Katrine BertelsenUdstyr
DM for X-99 i Skovshoved. Foto: Katrine Bertelsen

Skal X-99 moderniseres med en kulfiberrig?

Martin Sten Jørgensen, X-99 ejer fra Bornholm, har ideer til hvordan X-99 klassen kan moderniseres. Carbon-rig og ORC-race er nogle af vejene.

Af katrine bertelsen |

Martin Sten Jørgensen, DEN-183, SupermaX / www.Sailingteambornholm.dk skriver:

Jeg har spekuleret over om alle i X-99-sejlere tidligere har overvejet at "Upgrade" klassen til mere nutidige krav? Mange kap- og tursejlere efterlyser lidt nytænkning indenfor de etablerede klasser. Flertallet af de nye store klasser sejler med en carbonrig, bagudrettede spreaders - og ofte blot et hækstag.

Prisen på en carbonrig i "X-99 -størrelse" er mig bekendt umulig at komme i nærheden af, især hvis der ikke er et større antal der bestiller samtidig.

Som gammel sejlmager ved jeg, at der skal justeres på sejldesignet, men det synes overkommeligt. En hurtig plus/minus gennemgang giver følgende resultat hos mig:

Minusserne:

  • Nogle vil ikke betale det det koster, og klassen "taber" dem.
  • Det BLIVER for dyrt: jamen så stopper legen dér.
  • Kommunikation herom i klassen Worldwide
    (findes der et reelt netværk dér?).

Plusserne:

  • En race-revival af en af verden bedste og og smukkeste 10 meterbåde.
  • En værdistigning af ejernes aktiv, da båden nu i langt højere grad vil appelere til race og tur – OG samtidig vil være LANGT billigere end en ny tilsvarende X´er, eller lignende attraktiv båd (X-35, Melges 32, etc.).
  • Flere deltagere til races, da nybegyndere i hørere grad skal fokusere på taktik og almindelig boathandling, fremfor fintrimning - og hale bagstag, hvilket er dét jeg hører skræmmer flere for vor klasse.
  • Lettere håndtering for single/doublehandsejladser + cruising/ferie.
  • Lettere at "gå ind i" for yngre sejlere, hvilket er det klassiske dilemma mht. sejlsportens rekruttering. Her kunne vi være "døråbnere"  – i alt fald for nogen – og lettere at bevare for ældre/ knap så mobile ejere.
  • Lettere af-og pårigning.
  • Stærkere mast/bom/Spiler ditto
  • Mere presserelevant klasse at dække, jfr. et potentielt større antal, og den gode historie om, at det er verdens største klasse i sin størrelse, med stadigt fornyelsespotentiale.

Det giver: Fremme for sporten generelt og for klassen specifikt.

ORC

Endelig kunne jeg tænke mig at høre om nogen af Jer kunne tænke sig at få et ORC-målebrev, nu da der er givet option fra DS til de første? Jeg synes, at det kunne være interessant, og tror på, at ORC kan være en af vejene til mere internationelt race.

Sejlerhilsner fra Martin Sten Jørgensen

Motor
content-loader
content-loader
content-loader