Generalsekretær Mads Kolte-Olsen sejler ikke efter reglerne
Vi var i forrige weekend til CB66ernes Nordic League, hvor Dansk Sejlunions generalsekretær var inviteret. Se fotos af hvordan det gik...
Mads Kolte-Olsen er en meget høflig mand, men åbenbart ikke på banen ud for Tuborg Havn i lørdags, hvor han sejlede CB66er i Nordic League.
Han kom nemlig ind til mærket på en bagbord halse og tvang sig plads, så der blev råbt og skreget. Jeg tænkte på min Drabant 24-fotobåd, at hvem fanden var det kvaj.
Da jeg så loader mine fotos ind i computeren i dag, opdager jeg til min rædsel at det er vores nye generalsekretær for Dansk Sejlunion, Mads Kolte-Olsen, der åbenbart ikke har sejlet i mange år.
Mads Kolte-Olsen rettede dog sin fejl med en straf og så vidt vi ku høre, var der ingen kollision, men pas på næste gang du møder ham ved et topmærke, han viste i hvert fald at han tog let på styrbord-bagbord-reglen.
Se hvordan det gik for manden, der i mange år har arbejdet for spejderbevægelsen:
Den plads snupper vi sgu da lige, tænkte Mads Kolte-Olen th. - måske.
Mads Kolte-Olsen kan lige være der.
Altså, KUN LIGE være der. Og er der mærkeberøring?
Mads Kolte-Olsen vandt lige et par bådslængder.
Generalsekretæren tager sin straf. Vi ser frem til at Mads Kolte-Olsen forklarer sig i kommentarfeltet. Er det fx noget han vil gøre igen:-)?