Rønnow: Hvor kom vi til – og gør det noget?

Vi havde egentlig aldrig planlagt at skulle til (lad os kalde det) X-havn. Det viste sig nu at være et dejligt sted med en rar havnefoged, venlige lokale sejlere, kønt opland og en velassorteret købmand.

Hvor er vi dog mange gange gennem årene landet helt andre steder, end vi havde troet, da sommerturen begyndte.

Årsagerne har været vidt forskellige. Der har været vejret, som måske modarbejdede de oprindelige planer. Der har været mødet med klubkammerater hjemmefra, som havde forslag til en anden rute.

Der har været forslag fra lokale folk, som ville give et tip til gode pladser med oplevelser – eller bare en pludselig indskydelse hos os selv. Men givet er det, at vi har haft oplevelser, som på ingen måde var planlagt.

Måske er det det, som medvirker til at ferie føles mere – netop fri – end det normale arbejdsliv. Vi ved ikke præcis, hvad morgendagen vil bringe, eller nøjagtig hvor vi vil befinde os.

Muligvis er det denne følelse af ikke at vide præcist, hvad næste øjeblik vil bringe, der binder os sejlere sammen, hvad enten det er ham som elsker suset ved at ligge i et kapsejladsfelt to minutter før startskuddet, eller på første opkryds mod topmærket, eller ham som de næste par døgn på en distancesejlads skal koncentrere sig fuldt ud om at holde maximal fart i båden med besætningen i skiftende vagter, eller ham som har sat sig for at sejle den halve klode rundt – enten som deltager i et race – eller bare for at opleve verden.

Og så alle de mange som nyder tursejlads som måden at rejse på. Det er ligegyldigt om det er lange togter eller bare ”slendre-sejlads” i hjemmefarvandet.

Det at være sammen om oplevelserne, at være sammen med båden i vort eget lille univers, er det som tæller. Den samme distance kan som bekendt sejles utallige gange, men er alligevel forskellig fra gang til gang.

Variation er væsentlig for mennesker – de færreste af os kan holde til at skulle gøre det samme hele tiden.

Det at sejle – arbejdet med båden, trimningen, den fantastiske fornemmelse når båden går godt er netop med til at give variation – selv om vi har gjort det mange gange.

De fleste sejlere kan nok blive enige om, at al form for dårligdom skal sejles væk!

Derfor bliver vi ved med at sejle, simpelthen fordi det får os til at føle os i live. Vi lader op, får ny energi og kræfter til at klare os i andre sammenhænge.

Minder fra vores ture – de planlagte eller de mere improviserede – dukker op på de mest forunderlige tidspunkter og lokker samtidig med løfter om nye eventyr.

Og så betyder det ikke altid så meget, hvor vi ender!

Claus Rønnow