Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Jonathan Bay udvikler Bay Testen til gaster i 49er

Den 24-årige rorsmand i 49er fra Hellerup, har på Københavns Universitet netop afleveret en bacheloropgave, som har værdi for tests hos Team Danmark. Se test og opgave her.

Af Troels Lykke |

Den idrætsstuderende Jonathan Bay er topsejler i 49er med gasten Christoffer Thorsell, de sejler i Hellerup og kæmper for at komme på niveau med Warrer og Nørregaard-holdene.

Nu har Jonathan Bay på Københavns Univeristet afleveret sin bacheloropgave 'Bay Testen - en fysiologisk performance test for 49er-gaster'.

- Jeg har udviklet en simulator, hvor det tager 25 minutter og teste tre korte sejladser med pauser imellem, før var der kun kondi- og fysiske tests men de var ikke præcise, mens denne her test er mere som virkeligheden og skal bruges til 49er tests i Team Danmark. Man tester fx hvor lang tid man er om at sætte en spiler, siger Jonathan Bay til minbaad.dk. Om en måned skal han forsvare opgaven.

Læs Bays bachelorprojekt

Forord til opgaven:

I det følgende foreligger bachelorprojektet af Jonathan Bay, Idræt på Københavns Universitet.

Projektet har været omfattende og tidskrævende, men fascinerende at arbejde med og mange har igennem forløbet hjulpet til. Denne lejlighed benyttes til at takke disse.

Først en stor tak til Benny Larsson, der som testansvarlig i Team Danmark har været instrumental og entusiastisk i forhold til udvikling af simulator og testprotokol til Bay testen.

Tilsvarende har testansvarlig Hanne Overgaard, landstræner Peter Hansen samt 49er gaster Anders Thomsen, Christian Gormsen og Christian Peter Lübeck været behjælpelige i forhold til tilpasninger af testprotokol.

Slutteligt skal der lyde en tak til Nikolai Norsborg der som vejleder på projektet har tilbudt konstruktiv sparring og Morten Ols, der har hjulpet med at udarbejde forsiden, fortæller Jonathan Bay i sit forord i opgaven.

Jonathan Bay, ses her tv. med tidligere gast, Karstoft.

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader