Gå til hoved-indhold
Hobier og skiff plejer at vise gode stunts. Men vejret er i sit blidere hjørne, så denne situation skal vi måske kigge langt efter. Foto: Emil LandryKapsejlads
Hobier og skiff plejer at vise gode stunts. Men vejret er i sit blidere hjørne, så denne situation skal vi måske kigge langt efter. Foto: Emil Landry

200 sejlere til Bønnerup

I løbet af eftermiddagen begynder sejlere fra nær og fjern at ankomme til Bønnerup Strand. TORM-stævne og OL-træningslejr er på programmet, og arrangørerne regner med 200 deltagere.

Af katrine bertelsen |

Bønnerup Strand Sejlklub har inviteret til TORM Ungdoms Grandprix, med landsholdstræningslejr i dagene forinden. Mange af OL-sejlerne deltager i begge arrangementer, og omkring 200 sejlere forventes at deltage.

Kender fiskerne hemmeligheden?

Aarhus-sejlerne ankom allerede i fredags, hvor dagene er gået med at tjekke de lokale strømforhold og få prøvet vandet. Pierre Baad Jensen, ungdomstræner i Aarhus Sejlklub har bl.a. talt med de lokale fiskere, for at lokke kystens hemmeligheder ud af dem.

- Det er noget anderledes vand ved Bønnerup, fortæller Pierre Baad Jensen.
- Bare det, at kysten går øst/vest i stedet for nord/syd, som de fleste af os er vant til, giver nye udfordringer. Og så er strømmen ret stærk.

Smal havn

Med omkring 200 sejlere, kan det hurtigt blive en udfordring med Bønnerup havns lille slæbested. Også havnen er lang og smal, og skal nok give anledning til nogle spændende situationer, når 49’erne og Hobierne skal ud på åbent vand.

Udtagelse til EuroSaf og ISAF Youth World

For nogle af klasserne er TORM Ungdoms Grandprix udtagelse til sommerens store internationale ungdomsstævner. For f.eks. 29’ernes vedkommende er der en plads til ISAF Youth Worlds på spil, hvor 2. og 3.plads vinderne bliver udtaget til EuroSaf-stævnet i Portugal.

Til TORM Ungdoms Grandprix og Bønnerup Regatta 2013 deltager følgende klasser

  • Europe: TORM UGP og Bønnerup Regatta 2013
  • Laser Standard: TORM UGP og Bønnerup Regatta 2013
  • Laser Radial: TORM UGP og Bønnerup Regatta 2013
  • 29er: TORM UGP og Bønnerup Regatta 2013
  • Hobie 16 spi: TORM UGP og Bønnerup Regatta 2013
  • Laser 4.7: Bønnerup Regatta 2013
  • 49er: Bønnerup Regatta 2013
  • 49er FX: Bønnerup Regatta 2013

DS træningslejr

Op til TORM Ungdoms Grandprix har Dansk Sejlunion arrangeret en  træningslejr, med deltagelse af landsholdssejlerne og ungdomssejlere.  Programmet er på plads, og Jonas Warrer der er tovholder på projektet, har haft travlt.

- Lejren er en god mulighed for at møde andre sejlere på DS´s hold, ikke mindst landsholdssejlerne, samt en mulighed for at få god træning og en masse relevant viden, skriver Jonas Warrer på Dansk Sejlunions facebookside.

Der er bl.a indlagt foredrag og diskussion om de nye kapsejladsregler, masser af fyssisk træning og først og fremmest masser af sejlads.

Bønnerup Strand Sejlklub sørger for det praktiske, hvor de har allieret sig med hele byen, for at give sejlerne en god oplevelse.

Minbaad.dk er med

Minbaad.dk er på pletten, og bor i en campingvogn på havnen Vi satser på at vi, henover Bededagsferien, kan bringe gode historier både fra land og vand.

Links:

Læs mere om Dansk Sejlunons træningslejr
Se hvilke sejlere der deltager
Læs mere på Bønnerup Strand Sejklubs hjemmeside

Motor
content-loader
content-loader
content-loader