Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Yamaha på Bakken med vandscootere og motorbåde

Motorcyklister skal få øjnene op for Yamahas produktlinje af bådmotorer og vandscootere på Bakken på lørdag, fortæller Preben Hansen fra Yamahas bådafdeling.

Af Troels Lykke |

Bakken bliver på lørdag den 27. april omdannet til en veritabel motorcykeludstilling, når den danske Yamaha importør sammen med forhandlere og klubber landet over i samarbejde med Bakken byder velkommen til ’Yamaha på Bakken 2013.’

Dagen starter allerede fra kl. 9:30, hvor publikum kan prøvekøre 15 forskellige Yamaha motorcykler og scootere – herunder spændende 2013-nyheder som FJR 1300A, XJ6-N, FZ8 og Xenter 150. Prøvekørslerne foregår på en afmærket bane på Bakkens P-plads.

Desuden kan man prøvekøre ATV’er på en særlig bane, ligesom børn fra 4 år og opefter har mulighed for at prøvekøre små  ATV’er på deres helt egen bane.

Blærerøven på motorcykel

Når Bakken åbner kl. 12:00 stiger Pjerrot og sejleren Mads ’Blærerøv’ Christensen på to af motorcyklerne og kører i spidsen for de udstillede 30-40 motorcykler og ATV’er  i optog ad forlystelsesparkens gader og stræder for til slut at ende ved Friluftsscenen, hvor de byder velkommen til ’Yamaha på Bakken’.

På pladsen foran Friluftsscenen bliver de mange maskiner udstillet resten af eftermiddagen sammen med Yamahas produktlinje af bådmotorer, ATV’er og vandscootere. Desuden præsenterer Bridgestone Dæk en udstilling af motorcykeldæk.

- Som noget nyt vil vi prøve at vise motorbåde og vandscootere frem til motorcykelfolket, vi tror mange har samme fascination omkring både og bådmotorer, siger Preben Hansen, chef for Yamahas bådafdeling i Danmark.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader