Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Jonas Warrer bedste dansker til EM i Melges 24

71 af de bedste Melges 24 besætninger i Europa har sejlet i Holland. 49eren Jonas Warrer var bedste danske skipper på Aarhus-båd, Altombord.dk. Vinderbåde til salg. Se priser.

Af Troels Lykke |

Jesper Davidsen fra Ullmann Sails i Aarhus fortæller om stævnet, hvor han sluttede på en 17. plads med Jonas Warrer som rorsmand:

Torsdag til lørdag var der registrering, måling, træning og practise race. Søndag til torsdag var kapsejladsdage ved EM i Melges 24 i Medemblik, Holland.

Søndag og mandag blæste det 8-12 m/s, hvilket gav planingshastigheder på 17-18 knob på downwind benene og dermed var der basis for noget dramatik i gaten, hvor alle gerne ville have en god runding.

Tirsdag og onsdag var vinden aftaget til 2-5 m/s. Ud over at vinden aftog blev den også mere springende, så det var vigtigt at finde striberne.

Torsdag skulle stævnets sidste sejlads afvikles, men selv om banedommeren holdt os på vandet fra 9 til 14.30 (sidste frist for start af sejlads på stævnets sidste dag), lykkedes det ikke at få gennemført en sejlads.

Der var dog allerede afviklet 11 sejladser, så der kunne kåres en vinder, der havde vist at han var hurtig og stabilt sejlende i alle vindforhold.

Thomas Sørensen blev 5. bedste amatør

Ud over den åbne serie hvor professionelle og amatører konkurrerer på lige fod er der en corinthian serie for amatørerne og i denne serie fik Thomas Sørensen og besætningen på The Pimp en flot 5. plads og en 18. plads samlet.

Melges 24 klassen har 20 års fødselsdag i år. Det blev behørigt fejret med live musik og en stor fødselsdagskage.

Klassen bliver ved med at tiltrække nye sejlere, som sikrer at den høje aktivitet i klassen kan opretholdes og giver meget hård konkurrence til stævnerne.

Hurtige både til salg

Hvis der skulle sidde danske sejlere og overveje at købe en Melges 24, blev både BluMoon (vinder af EM 2011 og 2013, samt VM 2012) og Audi (vinder af den europæiske serie 2012 og nr. 3 ved EM 2013) sat til salg under stævnet i Medemblik.

Disse to både er toptunede og derfor i den høje ende prismæssigt. Der er også både til salg til under 200.000 kr inkl. trailer og udstyr, som fint kan bruges til kapsejlads, fortæller Jesper Davidsen.

Danskernes placeringer ved EM i Holland

 DEN 562, Altombord.dk, Jonas Warrer (17)

 DEN 358, The Pimp, Thomas Sørensen (18)

 DEN 779, Salty Dog, Peter Warrer, (23)

 DEN 664, BNI Sailing Team, René Bruun (28)

 DEN 823, Up Up Up, Bo Bøje Pedersen (32)

 DEN 612, Melges.dk, Kris Houmann (34)

 DEN 454, Miss Niel Pryde Sails, Peter Havn (42)

Motor
content-loader
content-loader
content-loader