Rønnow: Hele tiden nyt udstyr – hvorfor?

Vi er nok nogle stykker, som må erkende, at det ikke kniber med ideer, når det gælder nyt udstyr til det kære skiv!

Naturligvis – det vil vi altid hævde med fast stemmeføring – skal såvel båd som udstyr være i orden. Det bruger vi så tit som undskyldning for lige at få båret lidt lækkert nyt ombord.

På trods af den aktuelle samfundsøkonomiske situation skal det nok også vise sig, at dette forår vil bringe lidt kunder ind i udstyrsforretningerne. Mange af os har vænnet sig til et vist (over)forbrug, når det gælder båd og udstyr.

I gamle dage havde vi et par gummisko, som skulle bruges til det hele; skolegang, fodbold, sejlads – you name it.

Nu har vi sejlersko og –støvler i alle afskygninger og modeller. Det samme gælder sejlergarderoben. Der mangler heller ikke noget hverken til vådt eller tørt vejr.

Jeg er så heldig, at jeg aldrig får vrøvl derhjemme, når der ryger lidt fra hylderne i ”bådbiksen”. Min kære viv deler interesse med mig og er yderst forstående.

Dog er jeg ikke i tvivl om, at hun ind imellem synes, at det kan blive lige overdrevet nok. Men jeg må også tilstå, at jeg ikke har noget at lade en ung dame høre, som ikke kan gå forbi en skoforretning. Sådan har jeg det med udstyrsforretninger.

Det er fint at have godt med ekstra sjækler og andet ”stålgrej” ombord. Og jeg har et ”smykkeskrin” i min båd, som de fleste vil finde imponerende.

Jeg må blankt indrømme, at det er lidt til den overdrevne side – men det giver mig stor ro og glæde, at det findes ombord.

Det eneste jeg bliver skoset med er min kones bekymring om deplacementet, som jo vokser og dermed sænker kølvægtsprocenten – og så naturligvis om vi (igen) kommer til at hæve vandlinien lidt!

År efter år er der kommet lidt mere ombord – og sjældent noget fra borde; for uha, det er så rart at have. Sidste år fik min kone sig den klap-sammen-cykel hun længe havde ønsket sig. 

Jeg har altid syntes, at det ville være for besværligt at have ombord. Men alle mine argumenter – kunne jeg godt se – faldt sammen, da hun i tyve minutter (uden at komme op efter luft) kunne nævne ”overflødige” ting, som jeg har af ekstra dit og ekstra dat. Hun fik sin cykel!

Nu nærmer (i princippet) foråret sig. Så skal du måske lige en tur omkring udstyrs-shoppen.

Det kan være, at vi ses, hvis du har det lige som jeg, der ikke kan lade være med at blive betaget af en dejlig karabinhage i blankt stål eller et lækkert stykke tovværk.

Du kan jo altid prøve den med, at du som skipper vil have at båden er i orden og sikker at sejle med, for det er jo også et udtryk for omhu og omtanke for familien!

Husk: Intet er galt uden, at det er godt for noget. Den anden dag fandt jeg bundmaling til det halve af prisen, jeg gav sidste år.

Claus Rønnow