Gå til hoved-indhold
Hvem har ejet denne Yamaha-motor, spørger politiet.Kort Nyt
Hvem har ejet denne Yamaha-motor, spørger politiet.

Politiet: Hvem ejer to påhængsmotorer?

Politiet i Syd- og Sønderjylland beder nu om hjælp til at få identificeret to påhængsmotorer, som er fundet hos en polsk mand. Identificeres motorerne ikke slippes polakken fri af varetægtsfængsling.

 

Af Troels Lykke |

Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi, har netop ringet til minbaad.dk. Det haster nemlig med at få identificeret bådmotorer ellers slipper en polak meget snart fri fra sin varetægtsfængsling, oplyser hun.

Manden blev den 29. marts stoppet af tysk politi med syv bådmotorer i sin varevogn.

Politiet sikrede sig motorerne. De fem er efterfølgende blevet meldt stjålet i Danmark. Derfor er den 26-årige polak nu anholdt og sidder varetægtsfængslet i Danmark.

De fem motorer er stjålet forskellige steder i Danmark, nemlig i Kerteminde, Middelfart og Odder i dagene op mod den 29. marts. Men ejerne til de sidste to kender politiet ikke, og beder derfor om hjælp.

Den anholdte polak er 26 år gammel. Da tysk politi stoppede ham, var han kørende i en varebil, en Eveco Daily, men man ved, at han i begyndelsen af maj kørte rundt i Danmark i en sølvgrå Opel Omega.

Ring på 114 og bliv stillet om til Syd- og Sønderjyllands Politi, se motorerne her

 

Hvem har ejet denne Tohatsu-motor?

Motor
content-loader
content-loader
content-loader