Gå til hoved-indhold
Tur
Signe og Henrik forlader Lanzarote i deres 30 fods sejlbåd. Foto: Margaret Pratt

Signe skriver fra Atlanten: Vi mangler vind

- Nu håber jeg snart, at vi får lidt mere vind, da der ellers er meget langt til Caribien med en max. fart på 3 knob, skriver Signe Storr til minbaad.dk. Hun sejler med i sejladsen Atlantic Odessey.

Af Signe Storr, Atlanterhavet |

På mirakuløs blev båden klar til afrejse, og søndag morgen kl. 11.00 begyndte vi sammen med de andre deltagende både i Atlantic Odyssey at sejle ud af marinaen for at gøre os klar til starten, der gik kl. 12.00. der var en fantastisk stemning, og jeg havde så mange sommerfugle i maven, at jeg smilede og vinkede til alle, vi var i nærheden af. Det var bare slet ikke til at forstå, at vi skulle sejle over Atlanten!

I skrivende stund har vi været af sted i fire døgn, og det begynder at gå op for os, hvad vi egentlig har begivet os ud i.

Men vi synes, vi er kommet godt fra start; ingen af os har været søsyge, og vi har allerede fanget en fisk ( og en deltager i Mini Tramsat, som kom for tæt på fiskesnøren).

Selv om der er lang vej, er vi ved godt mod, og det er på trods af, at de første problemer allerede har meldt sig: Før det første lader det ikke til, at hverken vores slæbegenerator eller solpaneler oplader båden batterier, så indtil videre har vi måttet lade motoren løbe et par gange om dagen – når motoren ellers vil starte, hvilket er et andet problem.

Desuden har vi ikke haft nogen vind de sidste to døgn, og da vi kun har 120 liter diesel med, så kan vi ikke sejle for motor på noget tidspunkt. De to første døgn havde vi ellers masser af vind med vindstød op til 20 m/sek.

Vi havde rigtig god fart på båden, og over satellittelefonen kunne Henriks mor fortælle, at vi lå mellem de første både i Atlantic Odyssey feltet, der blandt andet tæller 40 og 50 fods katamaraner.

Det gav os blod på tanden, og vi ræsede af sted, selv om vi begge måtte ofre et varmt og rent sæt tøj, da en skæv bølge ramte båden og sendte saltvand ind over cockpittet og os og mindede os om, at vi jo er cruisere. Men tænk, hvis den mindste båd ikke blev den sidste over målstregen!

I går mistede vi dog vores gode placering, da vi ingen fart havde på båden, og i dag har været endnu værre. Vores sejl står bare og blafrer, mens vi enten har kurs mod Afrika eller Amerika og ikke det fikspunkt, vi har indsat på kortplotteren ved 20º N og 30ºV.

Nu håber jeg bare snart, at vi får lidt mere vind, da der ellers er meget langt til Caribien med en max. fart på 3 knob.

Signe

Afgang fra Lanzarote.

Henrik tjekker vindroret.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader