Gå til hoved-indhold
Foto fra sejladsen i 2011. Foto: Thurø SejlklubKapsejlads
Foto fra sejladsen i 2011. Foto: Thurø Sejlklub

Øhavet Rundt – kapsejlads i det Sydfynske

Thurø Sejlklub holder kapsejladsen ”Øhavet Rundt” for 43. gang. Sejladsen i det naturskønne sydfynske område sejles d. 17. august, og der sejles efter DH og Texel.

Af katrine bertelsen |

Thurø Sejlklub indbyder igen i år til den traditionsrige kapsejlads Øhavet Rundt.

Sejladsen foregår lørdag den 17. august 2013 med start fra Thurø og rundt i det sydfynske øhav. Der bliver igen sejlet på to baner, da almindelige kølbåde kommer på en lidt kortere tur (rød bane - 38 sømil), og flerskrogsbåde sejler den lidt længere tur (blå bane - 47 sømil). På den måde forventes det, at alle både er hjemme igen til aften. 

Fredag aften er der grill i Gambøt på Thurø, og lørdag morgen er der gratis kaffe og rundstykker. Lørdag aften, når alle både er kommet hjem, er der suppe til alle deltagerne og præmieuddeling.

Klubben håber på et deltagerantal på omkring 90 både.

Sidste tilmeldingsfrist er søndag den 11. august 2013, og tilmelding kan ske via Thurø sejlklubs hjemmeside under fanebladet ”Kapsejlads” , hvor man også kan se de tilmeldte både.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader