Gå til hoved-indhold
Havne

Book gæsteplads online i 25 danske havne på MarinaBooking.dk

25 havne i Danmark er klar til at modtage bestillinger, på havnenes eget site; MarinaBooking.dk. Forening af Danske Lystbådehavne, FLID, står bag. Se hvilke havne der er med.

Af Troels Lykke |

Marinabooking.dk betyder, at sejlere nu kan forhåndsreservere og betale en gæsteplads online i nogle af Danmarks mest charmerende og hyggelige havne. 

Børnefamilier, der ankommer til en havn med barnevogne og klapvogne, har nu mulighed for på forhånd at sikre sig en plads, der giver dem nem adgang med børn og habengut, eller som f.eks. ligger tæt på legeplads og baderum.

Via MarinaBooking.dk, er det nemlig muligt at booke en plads, så man er sikker på at få den ønskede placering, når man ankommer til havnen – også selv om det bliver sent.

Klik dig ind på www.marinabooking.dk, find den havn, du vil til og klik på den plads, hvor du gerne vil ligge – og betal med betalingskort. Kvitteringen, med oplysninger om den bookede plads, kommer pr. mail, og da havnen er orienteret om, at pladsen er booket og betalt, sørger de for, at den er ledig, fortæller FLID til pressen.

Du behøver ikke at race afsted for at nå plads

Det betyder også, at man ikke behøver at stå tidligt op og race af sted for at sikre sig en god plads i den næste havn. Man kan nyde sin morgenkaffe, tage på shoppetur og herefter stille og roligt begive sig af sted mod næste destination, hvor den bookede plads er klar. 

Også for de ældre generationer kan det være en stor fordel at kunne booke en plads. Hvis man f.eks. er lidt dårlig til bens, er det muligt at booke en central plads i havnen, med god og nem adgang, så man ikke skal passere søgelænderet på 5 både. 

Samarbejde med Dansk Sejlunion

I samarbejde med Dansk Sejlunion vil alle bookningsbare havne endvidere blive vist i Dansk Sejlunions applikation ”Tursejler”, når den snart udkommer i en ny version, så der kan bookes en plads direkte via app’en.

Det er FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, der står for bookingsystemet, mens firmaet CompuSoft A/S leverer teknikken og varetager driften:

”Vi glæder os til at byde sejlerne velkomne i vores medlemshavne. Vi har lagt vægt på, at det er havnene selv, der igennem FLID administrerer bookingsystemet, og at det er så kundevenligt og fleksibelt som muligt. Man kan f.eks. afbestille pladsen indtil dagen før og, på nær et gebyr, få pengene retur på sit kreditkort, siger Jesper Højenvang, Direktør i FLID.

MarinaBooking – meget mere end booking

MarinaBooking.dk indeholder også information om sejlads i Danmark, en kalender med maritime events i samarbejde med VisitDenmark og ligeledes en havnelods med oplysninger om de enkelte havne, samt en søgemaskine for salg og udlejning af faste bådpladser.

”Så det er en indgang, hvor du kan finde alle de informationer, du har brug for, uanset om du ønsker at booke en plads, købe en fast bådplads eller blot søger information og inspiration om det at sejle i Danmark” siger Jesper Højenvang.

Det finder du bl.a. på marinabooking.dk:
Booking og betaling af gæstepladser i foreløbig 25 danske havne.
Elektronisk havnelods, hvor alle havne, medlem af FLID, præsenteres med oplysninger om faciliteter, havneplan, luftfoto, link til havnens hjemmeside, telefonnumre, havnetakster, beskrivelser m.m.

Du kan også filtrere på bestemte faciliteter og f.eks. kun få vist havne, der sælger benzin. Salg og udlejning af faste pladser. Mangler du en fast havneplads, så finder du den her.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevservice og hen over sommeren modtage oplysninger om begivenheder og nyheder fra FLIDs mange medlemshavne.
Sejlads- og områdebeskrivelser samt Maritime begivenheder bl.a. i samarbejde med VisitDK.

Synergi med DS-tursejler App. (Havnelods.app), hvor der findes information om alle havne. Havne der er bookningsbare vises med Booking-ikon, så der kan bookes en plads direkte via app’en.

"One-stop service”. www.Marinabooking.dk er derfor stedet for sejlere i ind og udland, uanset om de ønsker generel info om havnene, ønsker at booke en gæsteplads, ønsker at købe/leje fast bådplads eller f.eks. blot søger information og inspiration om det at sejle i Danmark.

Havne hvori du kan booke en plads:
Bogense Havn og Marina
Sæby Havn
Marselisborg Havn
Tuborg Havn
Skovshoved Havn
Hellerup Havn
Rungsted Havn
Kerteminde Marina
Svendborg Havn
Frederikshavn Marina
Tunø Havn
Faaborg Havn
Ballen, Samsø
Mårup, Samsø
Langør, Samsø
Helsingør Nordhavn
Fredericia Lystbådehavn
Kaløvig Bådelaug
Faxe Ladeplads Lystbådehavn A.m.B.a.
Egå marina
Assens Marina
Virksund Lystbådehavn
Hundested Havn
Juelsminde Havn & Marina
Udbyhøj Lystbådehavn Nord

Motor
content-loader
content-loader
content-loader