Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her ses europamestrene med deres ældre 49er i Aarhus. Foto: Troels Lykke

Europamestrene låner 49er til VM af Dansk Sejlunion

Sportschefen og 49er-træneren har endelig fundet deres hjælpe-gen frem overfor de fattige studerende Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen, der nu låner en ny 49er under VM. Følg VM live nu.

Af Troels Lykke |

Dansk Sejlunion har stillet en helt ny sejlklar 49er fra New Zealand til rådighed til en værdi af 170.000 kroner. Og det får Aarhus-duoen til at smile bredt.

- En ny båd betyder at skroget er mere stift og det betyder at man kan spænde riggen hårdt op, uden at skroget giver sig og dermed kan man sejle med mere power på sejlet,, samtidig har en ny båd ingen ridser, som bremser båden op i vandet. Mentalt betyder det også meget for os, at vi stiller med det bedste grej, siger den 20-årige gast Marie Thusgaard Olsen, der går i 4. g på Risskov Team Danmark gymnasium til dagligt.

Skal slutte i top 8 for at få Team Danmark-støtte

Nu er hun ved VM i Marseille i 25 graders varme og skal forsøge at komme til tops med hendes rorsmand Ida Marie Baad.

De har været i den sydfranske by siden i torsdags og i august var de også på VM-farvandet og træne i ti dage, efter de i 21 timer havde kørt deres nye båd ned til stævnet, hvor de stadig skal være i top otte for at få støtte og ud over en ny båd, skal de bruge 180.000 kroner i kontant støtte til træning, grej og til at sejle stævner rundt omkring i verden. Selv tror EM-guld-gasten på en top otte placering ved VM.

- Det har været meget let vind hernede, og sker det bliver det et mere taktisk end teknisk stævne, men vi går igen efter en medalje og top otte skal vi bare være i for at få låne udstyr og få økonomisk støtte af Team Danmark, men det er svært at spå om, der kommer stadig OL-stjerner ind i vores klasse, og vi ved ikke hvordan de står, da 49erFX-klassen er så ny. Nu følger vi blot vores faste rutiner og vi har taget dansk havregryn med, som vi får hver morgen og vi laver selv vores aftenmad, så vi ved hvad vi får at spise, siger Marie Thusgaard Olsen, der også får familien ned til VM til at støtte.

Naturligt vi hjælper dem

Den danske 49er-træner, Peter Hansen fra Aarhus, forklarer at det er naturligt at Dansk Sejlunion hjælper Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen med en ny 49er ved VM.

- De har vist resultaterne, derfor hjælper vi Ida og Marie. I det hele taget har vi en meget talentfuld pigegruppe af 49er-sejlere, som er godt hjulpet af de mange dygtige mandlige sejlere, som Jonas Warrer og andre. Det er hele kulturen i 49er-miljøet i Aarhus blandt andet, som nu skaber nye dygtige kvinder også. Et andet Aarhus-hold er Lin (Ea Cenholt Christiansen) og Line (Just Emsvang) som har trænet meget og vist god fremgang, siger Peter Hansen til Århus Stiftstidende, som Troels Lykke fra minbaad.dk skriver for under VM. Fra torsdag af er vi på pletten i Marseille.

Følg sejlerne via GPS-tracking ved VM

Sådan sejles der VM i Marseille
VM sejles fra tirsdag 24.9 til søndag 30.9.2013
Tre første dage sejles kvalifikation, to dage med
semifinale og en dag med finale søndag.
Herrerne starter klokken 11 og kvinderne klokken 13
i indledende kvalifikationssejladser.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader