Tre der holder: Sommersjov
Sommerferie er ikke bare sejlads fra A-B. Det skal også være sjovt. Vi har fundet tre ting, der gør sommeren lidt sjovere for både børn og voksne. Se wakebord video.
Vandsport er mange ting, især hvis man har børn. Er de til wakeboard, har Watski fået et ny udfordrende bræt. Der hører selvfølgelig også en redningsvest til, og er børnene endnu for små til vild vandsport, har Palby et dykker/snorkelsæt, der heller ikke vælter budgettet.
Wakeskate Body Glove
Med en blød overside af mønstret EVA-skum får du et superskønt greb, også på bare tæer. Brættet har traditionel form med bløde rockerkurver, og er uden bindinger. Let at lære og et perfekt og sjovt supplement til wakeboarding. Brættet måler: Længde : 107 cm, bredde: 41 cm.
Pris: 995 kr hos Watski
Vandsportvest i neopren
PVC-fyldt neopren er den absolut mest komfortable redningsvest til alle former for vandsport. Suveræn pasform, varmeisolerende og beskytter overkroppen i tilfælde af fald. 50N opdrift, CE godkendt. Vesten fås i str. S-M-L-XL, fra 50-70 kg.
Pris: 545 kr hos Watski
Dykker/snorkelsæt til børn
Dykkersættet til børn er med maske, snorkel og svømmefødder. Sættet fås i str. 31-36.
Pris: 219 kr hos Palby Marine