Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
57-årige Jacob Bojsen-Møller i god stil i trapez. Foto: Christoph Favreu
Kapsejlads
Saugmann og gast på Barbados under for-VM. Foto: Christoph Favreau

505 for-VM i bountyland: Bojsen-Møller tog 3. plads

Jan Saugmann, endnu regerende verdensmester, sender rapport hjem fra Barbados. Selv blev han nummer 12 med tysk gast, før selve SAP 505 VM starter med 76 både.

Af Troels Lykke |

VM for 505 joller bliver sejlet på Barbados i disse uger. Ugen op til selve VM bliver der sejlet en kapsejlads, for-VM, som denne gang blev afviklet over to dage. Der var planlagt fire sejladser, men blev kun sejlet tre.

Den enlige sejlads på førstedagen blev sejlet i jævn, og meget springende vind, med masser af huller. Af de to danske besætninger, blev det Bojsen-Møller der klarede sig bedst, på en tredjeplads, imedens Saugmann/Görge blev 12.

Anden dagens to sejladser, blev sejlet i noget kraftigere og mere stabil vind. Her klarede Bojsen-Møller en 12 og en femteplads.

Saugmann/Görge fik en sjette og en 12. plads. Samlet betyder det at Bojsen-Møller slutter som treer, og Saugmann/Görge som 8er. Der er plads til forbedring, men det skal også nok komme.

I øvrigt ser top ti ud meget som man kunne forvente, med de sædvanlige Amerikanere, Australiere, Tyskere og Danskere.

En bonusinfo til alle jer derhjemme i det kolde Danmark, det er ca. 30 grader om dagen, 27 grader om natten og vandet er 27 grader.

Det blæser hver eneste dag fra øst (passatvinden) og styrken er mellem 12 og 22 knob. Der er hård at være sejler, her i Caribien, fortæller Jan Saugmann.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader