Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Francois Gabart er kun 29 år. Ny stjerne er født i solosejlads.

Ole Larsen: Vendee Globe var tæt matchrace

Francois Gabart i MACIF kom kun i mål tre timer før Armel Le Cleac'h i Banque Populaire. Læs Ole Larsens update.

Af Ole Larsen |

Det var en helt fantastisk oplevelse i går søndag, at se Francois Gabart (MACIF), komme op igennem kanalen, med tusindvis af mennesker på hver side af kajen i Frankrig i Vendee Globe.

Han er den yngste nogensinde blot 29 år, og den der har sejlet hurtigst rundt om jorden - kun 78 dage, 2 timer, 16 minutter, 40 sekunder, brugte han på turen - helt fantastisk.

Det er Francois Gabarts første Vendeé Globe, men sikkert ikke hans sidste. Jeg er overbevist om, at han kommer til at dominere Open 60 klassen de næste mange år frem.

Han er en fremragende sejler, og med på hans landcrew er den tidligere vinder af sejladsen Michel Desjoyeaux, som helt sikkert har hjulpet med at få holdet toptunet. Kæmpe tillykke til Francois Gabart.

Det har været et rigtig tæt Vendeé Globe denne gang. De to førende Francois Gabart (MACIF) og Armel Le Cleac'h (Banque Populaire) sejlede matchrace hele vejen på tværs af det sydlige indiske ocean, og derefter hen over det sydlige Stillehav.

Armel Le Cleac'h ankom til Les Sables-d'Olonne kun lidt over 3 timer senere som nr. 2.

Sammenhold mellem skiperne

For nogle dage siden mistede Jean Pierre Dick (Virbac Paprec 3) kølen på
hans Open 60, og puh ha det må være en balancekunst at få båden frem uden
at kæntre.

Det lykkedes ham at få fyldt hans vandballast tanke op uden at vælte og har sejlet imod mål meget stille og roligt, Alex Thomson (Hugo Boss), var den båd, som var tættest på - nr. 3 i den samlet sejlads.

Alex besluttede at vende båden og sejle over imod Jean Pierre, for at være tæt på ham, hvis der skulle ske noget.

Da der var lovet rigtig meget vind i løbet af lørdagen, kunne man jo ikke vide hvad der kunne ske.

Det var Alex's egen beslutning, at sejle over til ham, og viser igen hvor meget sejlerne vil hjælpe hinanden. Det er stort! men heldigvis fik han ikke brug for Alex´s hjælp.

Alex ved selv, hvad det vil sige at have brug for hjælp ude på det åbne hav.

For i 2006, da han sejlede Velux 5 Oceans, knækkede han nemlig sin køl i det sydlige Atlanterhav, og da han var nervøs for at kølen skulle lave hul i båden, var han nødsaget til at forlade båden og kommer over i hans redningsflåde, hvor han blev reddet af sin modstander, Mike Golding.

Så det er meget vigtigt med sejlernes sammenhold.

Ole Larsen

Følg solo-sejlerens projekt på facebook

Motor
content-loader
content-loader
content-loader