Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
200 sømil nordøst for Mauritius gik Vestas-båden på grund med 19 knob på dette rev på Cargados Carajos i Det Indiske Ocean.

Stig Westergaard er målløs over Vestas grundstødning og ønsker alt frem i sagen

- Enten har de ikke set revet, der er på størrelse med Samsø ellers har de villet sejle forbi det tæt på, for at få strømlæ, men har vurderet afstanden forkert, forklarer Westergaard til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

Grundstødningen skete 200 sømil (376 km) nordøst fra Mauritius, da Vestas komplet uforståeligt, midt om natten, ramte direkte på revet. Mandskabet med ni mand om bord, forlod søndag morgen båden i redningsudstyr, da lyset kom frem.

Stig Westergaard, tidligere jordomsejler i Volvo Ocean Race håber ikke at noget bliver fejet ind under noget gulvtæppe, alt skal frem så alle kan lære af hvad der skete. Og foreløbig er holdet meget sparsomt med oplysninger.

Til Aarhus Stiftstidende/minbaad.dk forklarer han:

- Jeg håber hver sten bliver vendt i den her sag, alt skal frem, men det er klart, at der kan blive tale om en lang forsikringssag og derfor er sejlerne tilbageholdende med at udtale sig. Men jeg forestiller mig, at båden er kommet sejlende direkte på revet med 15-16 knob med en ret kurs (det viste sig at det var 19 knob, red.).

- Og enten har de ikke set revet, der er på størrelse med Samsø ellers har de villet sejle forbi det tæt på, for at få strømlæ, men har vurderet afstanden forkert. Men navigatøren (hollandske Wouter Verbraak, red.) og skipper (australske Chris Nicholson, red.) burde klart have set revet på deres kortplotter, hvor der er satellitbilleder af øen, siger Stig Westergaard, der har sejlet jorden rundt to gange med Wouter Verbraak, som han anser for en yderst kompetent navigatør. Han understreger at det først og fremmest er skipperens ansvar, når en ulykke som denne her sker. 

Han håber at båden overlever:

- Jeg håber på, at båden kan reddes og at besætningen kan sejle med i de kommende etaper, det ville være katastrofalt for dansk sejlsport, hvis båden udgår. For nu har man endelig fået et dansk hold op at stå efter så mange år, forklarer 51-årige Stig Westergaard.

Hvorfor sejlede Vestas direkte på revet?

Motor
content-loader
content-loader
content-loader