Signe i St. Lucia: Tilbage til søs - uden alkohol

Vi har altid haft svært ved at forlade et sted, uanset om vi er på en ankerplads eller i en marina. Der er altid noget mere, vi bør lave, eller endnu en restaurant eller en båd at besøge.

Vi aftaler at tage af sted tidligt om morgenen, men før vi har båden klar, så er det blevet aften.

Sådan var det, da vi sejlede i Middelhavet, og sådan er det her. Vi har mødt flere betegnelser for det: At man sluger sit anker, eller man et marine-dyr, hvis man hvis man ligger i havn. Vi kan gå under begge betegnelser.

En måned i Rodney Bay
På nær nogle få dage i Marigot Bay har vi været en hel måned i Rodney Bay, enten for anker eller i marinaen.

Vores ophold blev forlænget pga. de tragiske omstændigheder, der hændte vores venner (hvor en person omkom under et røveri på en båd), men dette betød også, at vi lærte flere mennesker at kende, da alle var søde til komme forbi og udtrykke deres omsorg og tilbyde deres hjælp.

Mange ville gerne, at vi kom forbi og fik en drink, og vi syntes også, at vi ville vise vores taknemmelighed og invitere dem retur.

Det resulterede dog til sidst i, at hvis vi ikke var sammen med Margeret, så var vi sammen med nogle andre. Vi besluttede os derfor til sidst for at forlade Rodney Bay af fare for, at vi ville sidde der resten af sæsonen og drikke alkohol med de andre langturssejlere!

Trænger til en pause
Selvom vi med glæde har været der for Margaret, og vi har hygget os med de andre cruisere, så trænger vi nu til en pause fra det sociale liv.

Vi har ikke været meget alene de sidste to uger, og desuden har vi det begge to sådan, at vi snart ikke kan fylde mere alkohol i vores kroppe!

Det er så nemt at falde i det hul som cruiser, for det er altid lørdag, og man møder altid nogle venner på sin vej, som man lige skal have en øl eller en drink med.

Der var en, der sagde til os, at han mente, at alle cruisere var alkoholikere. Måske kan cruiserne svare, ligesom Keith Richards fra Rolling Stones vist svarede, da han fik stillet spørgsmålet, om han var alkoholiker: ”Jeg har aldrig holdt op med at drikke længe nok til at finde ud af det.”

Det ligner det rigtige Caribien
Som sædvanlig sejlede vi fra Rodney Bay knap et døgn senere end planlagt, og ankom morgenen efter til Bequia, hvor vi nu ligger for anker.

Bequia ligner i langt højere grad end Martinique og St. Lucia det Caribien, som vi sejlede over Atlanten for at opleve. Vandet er klart, der er smukke sandstrande og små restauranter langs bugten.

Nu glæder vi os til at slappe af, bade og snorkle – også måske se, om vi kan holde os fra alkoholen længe nok til at finde ud af, om vi har helbredsproblemer!

Signe

Henrik åbner sin første kokosnød.

Signe, minbaad.dks super-blogger, nyder livet.

Paradis i Caribien.  Klart vand og palmer i Bequia.

Pizzabar i Bequia.

Admiralty Bay i Bequia set fra en strandbar. Foto: Signe Storr.