Gå til hoved-indhold
Hjemmeværnet bugserer en grundstødt kølbåd i havn. Arkivfoto: HjemmeværnetUdstyr
Hjemmeværnet bugserer en grundstødt kølbåd i havn. Arkivfoto: Hjemmeværnet

Grundstødninger ikke noget problem i Danmark

Sverige og Norge har i år kunnet notere omkring 35 procents stigning i antallet af grundstødninger. I Danmark kan TopDanmark ikke notere flere end de plejer.

Af katrine bertelsen |

I Sverige har antallet af grundstødninger øget med 35 procent. Samme tendens er det i Norge. I år er der indrapporteret 305 grundstødninger i Sverige. I 2013 var tallet kun 227.

Svend Holmbo fra forsikringsselskabet TopDanmark siger til minbaad.dk, at den tendens har vi slet ikke set herhjemme.

- De mange grundstødninger i Sverige skyldes, at vandstanden i Østersøen og Den Botniske Bugt har været noget lavere i år, end den plejer, og de fleste danske sejlere ikke sejler ret meget på Østersøen, siger han.

Hvorfor der også er flere grundstødninger i Norge, er det svært at finde en forklaring på.

- I Sverige har vandstanden været lavere end normalt, og grunde som under normale forhold ikke er noget problem, har skadet mange både i år, siger bådspecialist i IF, Dan Falconer, til bladet Båtliv.

Det var det massive højtryk der lå over Skandinavien en god del af sommeren, der er årsag til den lave vandstand. Dan Falconer mener, at folk stoler for meget på GPS’en og glemmer at se på vandet.

De svenske forsikringsselskaber er bange for, at de kun har set toppen af isbjerget, for når folk skal have bådene på land, dukker der nok flere skader op.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader