Gå til hoved-indhold
Udsigten fra Lipstick fra Oban mod Caledonian Canal. Foto:Tur
Udsigten fra Lipstick fra Oban mod Caledonian Canal. Foto:

Solosejler Venøbo i Skotland: Skideballe til havnefogeden

Vi forlod solosejler Erik Venøbo i Tobermory. Siden er turen gået ned til Oban, og Erik er nu sejlet ind i Caladonian Canal. Han var spændt på om de ville lukke en singlehandsejler ind.

Af katrine bertelsen |

Efter at have været blæst inde tre dage i Oban, har Erik Venøbo endelig taget hul på Caledonian Canal. Oban var OK selv om damen på havnekontoret, var temmelig sur og uforskammet. Det kunne Erik ikke rigtig klare, og forklarede hende, at den opførsel ikke var i orden. Senere løb rygtet på havnen, at der var en skør schweizer! der havde sat damen på plads.

Den misforståelse blev nu hurtigt ryddet af vejen over en kop øl med nogle engelske og skotske sejlere, der bankede på Lipstick, og ville vide hvor faen han kom fra.

- Jeg fortalte dem, at jeg var dansker ikke schweizer, og så kom der straks øl på bordet, siger Erik.

De fortalte, at de havde nydt at ”Karen the cow”, på havnekontoret fik klar besked.

Klar til første sluse

Erik har rigget et system til med nogle blokke og skøder, så han burde kunne håndtere fortøjningerne i sluserne alene. men det var alligevel med en vis spænding han nærmede sig indsejlingen. De er ikke glade for solosejlere.

Turen fra Oban til Corpach (indsejlingen til Caladonian Canal) går gennem et meget smalt stræde med strøm. Da vinden endelig løjede kunne Lipstick med to reb i storen, påbegynde turen på ca. 30 mil. Men snart var den ingen vind og Bukhkkeline blev startet.

Erik skriver:

Yes, det nærmer sig, nu er det så spændende om de vil have mig igennem, de er ikke begejstrede for sære singlehandlere i sluserne.

Nå, ha ha, jeg fik lov til at komme igennem selv om jeg er singlehander. Jeg kan nu godt forstå dem, det er dem der har bøvlet, når der bliver kludret i manøvrene i slusen. Jeg var i sluse med en dansk båd og en engelsk, i den danske båd kørte det bare, meeen ham englænderen vil jeg foreslå at spille golf, og hvis det ikke interesserer ham, så bare at han bliver på land!

Fang Nessie

Men nu er Lipsticken i Kanalen, og det bli’r spændende i morgen når jeg sejler videre. Jeg overvejer noget ulovligt fiskeri i Loch Ness. Det kan ikke passe at de ikke kan finde det bette dyr, faen så stor er søen jo heller ikke. Og jeg har heller ikke kunne finde kvoter på hende.

En 360’er

Erik syntes, at han også skulle filme lidt undervejs, det slap han ikke helt heldigt fra.

Ja, her har kloge Åge sku så travlt med at lave film og være klog, så han ikke opdager at autopiloten slog fra og gik i borde. Det er bare ikke godt om bord i Lipstick. Kæft, hun var lige ved at køre direkte i brinken. Ikk smart hr Åge, nå men som sagt jeg tog lige en rundtur i kanalen.

Da jeg talte med den engelske båd lidt senere (ham der er foran), og han spurgte hvad der skete, ja jeg ville lige sikre mig, at jeg havde fået hele udsigten med, svarede jeg ham. Han kiggede lidt sært på mig ... Det er ikke godt at indrømme at man dummer sig, sku!

Her på redaktionen glæder vi os til at høre, om Eriks videre færd, og om han får Nessie på krogen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader