Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Lin Ea Cenholt Christiansen og Anders Thomsen kæmper i det benhårde Nacra 17 felt, hvor det franske team Franck Cammas og Sophie von Türckheim ligger på en suveræn 1.plads. Foto: MARTINEZ STUDIO/SOFIA

49er FX-piger og 49er-drenge brillierer

Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen i 49er FX har, efter to dages sejlads holdt fanen højt. Pigerne ligger nu på en samlet 5.plads.

Af katrine bertelsen |

Ikke en placering under top 9. Det er indtil videre resultatet af de seneste to dages sejlads for 49er FX-pigerne Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen. Efter mandagens sejladser til ISAF World Cup på Mallorca ligger de på en samlet 5.plads.

Maiken og Anne-Julie Foght Schütt hænger også godt med, på en 14.plads. Lige efter ligger Jena Hansen og Katja Salskov-Iversen. Alt i alt præstationer de alle kan være stolte af. Og stævnet er ikke slut endnu...

I 49-feltet kan Jonas Warrer og Peter Lang heller ikke være helt utilfredse med en forløbig 8.plads. Vejret på Mallorca har været til den absolut lette side, så med lidt mere vind er oddsne nok lidt mere i teamets favør.

Hele fire danske hold stiller op i Nacra17, hvor Allan Nørregaard og Line Just Emsvang er placeret på en 22.plads. Anne-Line Lyngsø Thomsen og Søren Wiegand Kristensen holder 43.pladsen, med Lin Ea Cenholt Christiansen og Anders Thomsen lige i hælene på en 46.plads. Som rosinen i pølseenden ligger Anette Viborg Andreasen og stand in for Martin Hjortlund, Nicolaj Bjørnholt som nummer 56.

Anne-Line Lyngsø Thomsen og Søren Wiegand Kristensen skriver:

Vi fik vi så endelig sat båden afsted. I første sejlads laver vi en 6. plads og det er nok den mest tossede sejlads vi har haft sammen til dato. Sørens trapezline sætter sig absurd godt fast i den ene spilerblok, hvor ved den jammer og resulterer i, at Søren må overtage styringen mens Anne-line griber nødkniven. Efter at have konstateret at det ikke vil rykke sig, skærer hun linen over, men den vil stadigvæk ikke give sig. Imellem tiden har Søren styret en halv lænser. Næste kryds går lidt i samme stil ind til vi opgiver og bare sejler. Efter den sejlads må vi lige have ro på igen og samle os.

Øvrige danske placeringer:

  • 470
    75. plads: Balder Tobiasen/Magnus Jung Johansen
  • 49’er
    14. plads: Mads Emil og Christian Peter Stephensen Lübeck
    70. Tobias Hemdorff/Martin Fruergaard
  • Finnjolle
    27. plads: Mads Bendix
  • 77. plads: Martin Boidin
  • Laser standard
    87. plads: Michael Hansen
    125. plads: Christian Guldberg Rost
  • Laser Radial
    11. plads: Sarah Gunni Toftedal
    15. plads: Anne-Marie Rindom
    38. plads: Sofie Slotsgaard
    46. plads: Celine Carlsen
  • RS:X, mænd
    26. plads: Sebastian Fleischer
  • RS:X, kvinder
    27. plads: Laerke Buhl-Hansen
Motor
content-loader
content-loader
content-loader