Palby Fyn Cup nu også med Doublehand
Bogense Sejlklub, som i samarbejde med Palby Marine arrangerer landets mest populære kapsejlads omkring Fyn, har besluttet at åbne op for tomands-sejlads ved Palby Fyn Cup.
Det at sejle to mand rummer en masse spændende udfordringer, og også da det ligeledes er svært at skaffe mange gaster i dag, håber vi med dette tiltag at kunne tiltrække endnu flere sejlere til sejladsen omkring Fyn. Sejladsen starter og slutter som vanligt i Bogense. Det fortæller leder af sejladsen Poul Erik Nielsen.
Der vil således ved Palby Fyn Cup 2015 blive mulighed for at deltage i sejladsen under følgende kategorier:
- Kølbåde DH (GPH)
- Doublehanded DH (GPH)
- Flerskrogsbåde (TEXEL)
- Tursejler (Uden målebrev)
Tag vennerne med om bord til spændende oplevelser, udfordringer og masser af hygge på turen omkring Fyn.
Sæt X i kalenderen – Palby Fyn Cup 29-31. Maj 2015