Rekord: Oslo til København på fem timer og 22 minutter
Speedbåden med nordmændene Terje Jordfald og Truls Kristiansen tog den hurtigste tid nogensinde mellem Oslo og København.
Nordmændene har skubbet de to danskere Jan Jørgensen og Jens Erik Eriksen ned fra podiet, da de to nordmænd fredag satte ny hurtigste tid på turen mellem de to hovedstæder.
Terje Jordfald og Truls Kristiansen klarede turen på fem timer og 22 minutter med cirka ti minutter.
- Turen har været fin, fortæller Terje Jordfald til TV 2 News.
- Men vi måtte skifte propel to gange.
- Da vi havde skiftet nummer to, vidste vi godt, at det ville være svært at slå rekorden. Så vi sejlede for fuld tryk resten af vejen.
Det blev dog ikke så hurtig en tid, som nordmændene havde satset på.
Vibeke Nygaard, kontaktperson for rekordforsøget, sagde tidligere i dag til tv2.dk, at de satsede på en tid omkring de fire timer.