Gå til hoved-indhold
Minbaad.dk er ikke gået på grund, men mange klikkede på artiklen med dette billede af en uheldig Kerteminde-sejler under Palby Fyn Cup. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Minbaad.dk er ikke gået på grund, men mange klikkede på artiklen med dette billede af en uheldig Kerteminde-sejler under Palby Fyn Cup. Foto: Troels Lykke

Minbaad.dk runder 40.000 unikke månedlige besøg

Den seneste måned har 40.257 besøgt minbaad.dk. Det er en fremgang på over 52 procent i forhold til samme periode i 2013. Morten Lorenzen kommenterer på tallene.

Af Troels Lykke |

Gratismediet minbaad.dk leverer hver dag nyheder til sejlere, og det er noget som sejlerne kan li. For vi vokser atter, viser friske tal på Google Analytics i dag.

Sidste år på samme tid var der 26.422 unikke besøg på minbaad.dk, det tal er den seneste måned steget til 40.257 unikke besøg. En stigning på over 52 procent.

Det har bestyrelsesformand for minbaad.dk, X-35, Xp44 og Swan 60-gast bl.a., Morten Lorenzen fra Hellebæk, følgende kommentar til:

- Det er virkelig dejligt at kunne noterer en så flot fremgang. Tydeligvis tager sejlerne godt imod vores strategi om at levere relevante sejler-historier fra hele landet, hver dag, flere gange om dagen. Minbaad.dk er fra starten tænkt som et medie der er lavet af sejlere, for sejlere og til sejlere. Med en engageret medarbejderstab lever vi op til dette og vi glæder os over at sejlerdanmark støtter op om minbaad.dk, siger Morten Lorenzen.

Bestyrelsesformand Lorenzen sejler også Nordic Cruiser. Lige nu er han stærkt engageret i, gennem Helsingør Sejlklub, at få Sjælland Rundt til at vokse.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader