Gå til hoved-indhold
Allan Nørregaard og Line Just er dumpet ned på 15. plads og når ikke finalen, der er for de ti bedste. Foto: Jesus RenedoKapsejlads
Allan Nørregaard og Line Just er dumpet ned på 15. plads og når ikke finalen, der er for de ti bedste. Foto: Jesus Renedo

Baad og Thusgaard kan vinde - se track-link til finale fra kl. 13.57 med Warrer

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard har gode vinderchancer i 49erFX. Også i 49er er der udsigt til podieplads for Warrer og Lang. 1000 sejlere fra 55 nationer er på Mallorca. Se track-link til finalen

Af Troels Lykke |

Følg finalen i 49erFX og 49er fra kl. 12.40 i dag lørdag via 3D-tracking.

To danske både er med i den absolutte topstrid før lørdagens finalesejladser ved World Cup-stævnet på Mallorca.

Europamestrene i 49erFX Ida Marie Baad og Marie Thusgaard leverede fredag lidt svingende præstationer, men sluttede godt af med en tredjeplads i sidste sejlads og er på en andenplads, før finalen, viser resultatlisten

Lørdag sejles tre korte finalesejladser, hvor danskerne undervejs blot skal hente to placeringer på den førende brasilianske båd for at vinde stævnet.

”Brasilianerne har ført gennem hele stævnet. Man kan håbe, de er lidt nervøse, og det kan Ida og Marie udnytte. Jeg tror, de har en god chance for at tage sejren,” siger Thomas Jacobsen, sportschef i Dansk Sejlunion i en pressemeddelelse. 

Stærk serie af Warrer og Lang
I 49er ligger Jonas Warrer og Peter Lang på andenpladsen før lørdagens finalesejladser.

Danskerne leverede en stærk serie fredag med placeringer som 2, 3 og 9 i de tre sejladser. Eneste båd, der gjorde det lidt bedre, var uheldigvis den førende new zealandske båd, som er storfavorit til den endelige sejr.   

”Jonas og Peter har en professionel rutine omkring deres sejlads, og i løbet af stævnet har de stabiliseret deres præstationer som en af de absolut bedste både i feltet. Det tegner godt for deres videre udvikling,” siger Thomas Jacobsen. 

Yderligere tre danske både ligger i top-ti. I 49erFX er Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen på en samlet syvendeplads, og i Laser Radial ligger Anne-Marie Rindom på en femteplads, mens Sarah Gunni er nummer otte.

World Cup-stævnet på Mallorca har deltagelse af over 1000 sejlere fra 55 nationer. Der sejles i alle ti OL-klasser.

Mallorca-stævnet er det ene ud af to World Cup-stævner, der sejles i Europa. Det næste følger i sydfranske Hyeres om få uger.

Årets absolutte højdepunkt for sejlerne er VM, der sejles i spanske Santander til september. Foruden VM-medaljer bliver også halvdelen af nationspladserne til OL i Rio uddelt i Santander.

Se video torsdag fra Mallorca

Motor
content-loader
content-loader
content-loader