Signe i St. Lucia: Skal man tro på alt, hvad man hører og læser?

Efter en lidt kedelig juleaften på Martinique, besluttede vi os for at holde nytårsaften i Rodney Bay på St. Lucia, da vi havde fået at vide af en lokal pige på Martinique, at folk var bedre til at feste på naboøen.

Da vi havde besluttet os for det og lavet en aftale med vores engelske venner om at mødes i Rodney Bay, begyndte Henrik at gennemgå de mulige risici, der ville være ved at sejle dertil.

Han havde læst om en cruiser, der sidste år først var blevet skudt og dernæst havde været i knivslagsmål i Rodney Bay, da nogle lokale var trængt om bord på hans båd.

En cruiser på Martinique kunne fortælle os, at vi ikke ville kunne forlade vores båd i Rodney Bay, hvis vi lå for anker, da der med sikkerhed ville blive indbrud.

Og så var der historierne om de såkaldte ”boat boys”, der borer hul i din båd, hvis du ikke giver dem penge. Og der var vi på vej hen?

Da Henrik havde skræmt livet af mig, og jeg foreslog, at vi i stedet skulle blive på den ankerplads på Martinique, hvor vi var, holdt han alligevel fast i, at vi måtte til St. Lucia. 300 ARC både sejler trods alt dertil hvert år.

Det viste sig også at være den helt rigtige beslutning. På vej ind til Rodney Bay marina mødte vi ingen boat boys, og da vi kom ind i havnen, blev kun mødt af venlige ansigter, smil og ”Happy new year, maan!”

Nytårsaften fulgtes vi med syv andre cruisere i gummibåde til Rodney Bay Village, hvor vi var heldige at finde en restaurant, der havde bord til ni personer.

Omkring stranden ved Rodney Bay var der arrangeret fyrværkeri, og kl. 23.30 bevægede vi os ned mod vandet. Der var masser af mennesker på vejene, og Henrik begyndte at ane alverdens farer – især når vi skulle retur igen.

Om utrygheden var reel, ved jeg ikke, men er man først bevidst om de farer, der lurer, så er det ikke en længere fornøjelse. Vi vendte om, og nåede tilbage til båden lige inden klokken blev 24 og skålede nytåret ind i champagne.

Det er svært at vide, hvornår man skal være ekstra påpasselig, men jeg tror, vi skal passe på med ikke at være bange for alt og lytte til for mange skræmmehistorier fra andre cruisere.

Ind til videre har vi kun haft positive oplevelser både på Martinique og St. Lucia og udelukkende venlige henvendelser, og Henrik har kastet håndtegn med en Rastafari fyr, som han gav et lift i gummibåden. Så vi vil forsøge at slappe lidt af – dog uden at være dumdristige!

Nytårsaften i Rodney Bay. Tjenerne gjorde meget for, at det blev en festlig aften for os.

Dejlig ankerplads ved St. Anne, Martinique.

Indgangen til Rodney Bay er ikke helt nem at finde.

I alle guidebøger bliver du bedt om at passe på.

Rodney Bay Marina.