Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Søren W. Kristensen

Gram-Hansen slutter 10er i Kina

Med en første- og en andenplads bl.a. ved søndagens sejladser i Kina fik SAP Extreme Sailing Team oprejsning efter en skuffende lørdag.

Holdet skal nu hjem og træne halvvindsstarter.

Af Troels Lykke |

Holdet slutter som samlede 10’er, men havde bare otte point op til 6. pladsen i Extreme Sailing Series.

Tiden inden næste afdeling af serien skal bruges på starttræning for det danske hold, der i forrige stævne i Oman, sluttede på en 4. plads, få point fra en podieplads.

Qingdao, Kina, viste også fra sin blæsende side under søndagens afsluttende sejladser. Derfor blev feltet igen del op i to, så der kun var seks både på banen ad gangen.

Co-skipper og rorsmand, Jes Gram-Hansen havde denne kommentar efter dagens sejladser:

“Efter vores sorte lørdag var vi meget opsatte på at levere en bedre indsat, og selvom vi ikke fik sejlet os op i det samlede resultat, så slutter vi meget få point fra en acceptabel sjette plads.”

Han fortsætter:

”Starterne fungerede bedre i dag, hvor der blev startet på kryds og vi læste banen godt, hvilket resulterede i blandt andet en første- og andenplads samt et par placeringer midt i feltet.”

Starttræningen inden Rusland

Holdet får nu en pause inden Extreme Sailing Series fortsætter i Rusland den 26.-29. juni. Den tid skal holdet blandt andet bruge på at forbedre starterne, fortæller Jes Gram-Hansen.

“Vi har nu en pause inden næste ESS stævne i Sankt Petersborg, hvor tiden skal bruges til at forbedre voreshalvvindstarter.”

Alinghi vandt trods stor kollision

Det blev schweiziske Alinghi, som løb med sejren på trods af en stor kollision med Red Bull Sailing Team.

Slutstilling


1)Alinghi (SUI) 178 point


2)Realteam by Realstone (SUI) 168 point


3)Emirates Team New Zealand (NZL) 160 point


4)The Wave, Muscat (OMA) 159 point


5)Gazprom Team Russia (RUS) 140 point


6)Oman Air (OMA) 133 point


7)J.P. Morgan BAR (GBR) 129 point


8)Groupama Sailing Team (FRA) 128 point


9)Red Bull Sailing Team (AUT) 126 point


10)SAP Extreme Sailing Team (DEN) 125 point


11)Team Extreme Qingdao (CHN) 111 point


12)GAC Pindar (AUS) 98 point

Motor
content-loader
content-loader
content-loader