Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

SAP-hold udfordret i svære vindforhold i Nice

Jes Gram-Hansen, Rasmus Køstner, Christian Kamp og gaster laver elevator-sejlads i Nice. Ole Egeblad er ved startlinjen og giver her en rapport.

Af Ole Egeblad, Nice |

Halvvejs gennem det næstsidste stævne i Extreme Sailing Series i Nice tegner der sig et billede af særdeles vanskelige forhold. Meget let og springende vind driller stort set alle de deltagende hold.

Alle der har sejlet katamaran ved, at meget let luft er noget af det sværeste at sejle i.

Mister man først momentum så tager det tid, at komme i gang igen og gentagene gange ser man både der løber ind i områder med næsten ingen vind – og det koster.

De unge Schweizere fra RealStone (deres første år på serien) har imponeret og fører efter 15 sejladser med 92 point, fulgt af Emirates og Gazprom.

Mere interessant er det dog, at Alinghi fredag rykkede op på en fjerdeplads mens The Wave ligger nr. syv og netop de to både kæmper om den samlede sejr i Extreme Sailing Series 2015. I den samlede stilling efter seks stævner er Alinghi blot et point foran The Wave.

Det danske SAP team ligger næstsidst med samme antal point som RedBull der lukker leddet. De har lavet førstepladser, men også flere placeringer i bunden, viser resultatlisten.

Der sejles videre i dag lørdag og søndag, hvor vejrudsigten lover en smule mere vind, men nok ikke meget. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader