Kapsejlads på Orkney med tømmermænd

På sin vej rundt i det nordskotske tog Erik Venøbo sig tid til at blive en lille uge i Kirkwall. Her blev han inviteret til at sejle med i den lokale Kirkwall Regatta.

Først som gast på en lokal båd, hvor de luffede to andre både. Det affødte en replik fra skipper Harcus Hutckinson, ”Dem får vi nok ikke drinks af i aften”.

– Det er sådan, det er her. Herude er der ikke ret mange vilde og gale kapsejlere. Det handler om at hygge sig, og ikke få sejladsen spoleret af ambitiøse sejlere. Til gengæld er der enorm glæde ved det, og alle: piger, drenge og gamle mænd deltager, fortæller Erik Venøbo.

Dagen efter sejlede Erik i sin egen båd Lipstick. I første sejlads alene, men i anden sejlads tog den russiske pige Alyona fra 60 fods clipperen Hummingbird, som tilfældigvis også var i Kirkwall med, og gastede hos Erik. Det var hendes første kapsejlads, hun havde aldrig sejlet med spiler før. Det var ifølge Erik en stor oplevelse for hende, og hun havde lidt svært ved at se, hvad rorpindsforlængeren skulle til for!

Alyona ved roret.

Den efterfølgende fest i klubhuset startede med et gigantisk fiskebord med røget laks, hummere og sild i forskellige sovse. Festen blev holdt i klubhuset fra 1600-tallet.

Derefter gik man over til den mere seriøse del af festen, med præmiepokaler der gik på omgang med sherry og portvin i.

I en sms til denne journalist ved tre-tiden om natten stod der bare:
”Hold da op, jeg er lettere beruset. Men den fedeste aften jeg har oplevet længe. Kædedans og ringdans – noget man bare ikke oplever hjemme. De skotter forstår at feste!”. Og næste formiddag, ” Kæft, jeg er dårlig”.

I sin noget slingrende tilstand glemte Erik sit præmieglas, men det stod der straks en med næste morgen.

Erik er netop nu på vej mod Stromness via en genvej som harbourmaster i Kirkwall har godkendt. Det blæser en del, men Erik er netop kommet igennem den værste strøm og burde være fremme ved 13-14-tiden i dag.

”Baneskitse”. Man tager lige den gule snor og flytter den rundt som banen er, og alle sagde bare okay. Ja, bare ik lige ham på Lipstick. Jeg spurgte en fyr om råd, ”bare tag det roligt sagde han.”

Dette er deres startsystem til den ugentlige kapsejlads: Blåt lys er for joller, grønt til de mellemstore både og rødt lys er til udvalgte og store både – eller bare til første, anden og tredje start. Det system bruger de også til store reggattaer, og og startlinien ligger så lige ud for huset. Det klare lys til venstre er tre-minutteren, den i midten er to-minutteren, og det farvede lys går ud, når starten går.

Endelig fik jeg styr på hvor bundmærket lå. Lipstick i førerposition! Efter bundmærket måtte jeg igen vente på ”lodsen” med den gul/blå spiler. Lipstick fik en præmie for den kunstneriske udførelse og god tørst ved festen.

Dette er så vinderne og anden- og tredjepladserne i alle klasserne. Læg mærke til at vinderen er bevæbnet med store bows og cups. Det fylder de op med forskelligt sprut som de så går rundt med og alle skal drikke af. Føj siger jeg bare, øhe altså dagen efter.

Formand David ved præmiebordet.

Sejlklubbens flotte bar og pub.

En jolle med besætning fra øen Westray. Den ældre mand havde selv bygget den for syv år siden.

En helt ny Westray skiff. Det er de oprindelige fiskebåde fra øerne (blå båd)

Alle deltagere udtrykte en sjældent set glæde for at sejle og overskud til, at alle både skulle være en del af det.

Syv pund per båd og fire pund pr næse, og kun 10 pund for festaften. Dette er klart den billigste sejlads jeg nogen sinde har deltaget i. Det er ikke de priser vi ser hjemme.