Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Bouwe Bekking og hans Team Brunel er favoritter til at vinde Volvo Ocean Race og ikke mindst Sjælland Rundt.

Bekking og Dolmer vinder havkapsejlads - opvarmning til Sjælland Rundt

Vi har fået en kommentar fra Volvo Ocean Race-skipper Bouwe Bekking, der ser frem til Sjælland Rundt, efter sejr i hollandsk RORC offshore sejlads.

Af Troels Lykke |

45-årige Jens Dolmer fra Danmark er med på Volvo Ocean Race båden, Team Brunel, der styres af skipper Bouwe Bekking

Holdet var glad for en sejr fornylig i RORC-sejlads, mellem Holland og England.

Til minbaad.dk har vi fået følgende kommentar fra Bekking:

- Med  "the great Dane" Jens Dolmer om bord på Team Brunel scorede vi en anden vigtig sejr . Det var vores første mod andre. Og det er altid specielt at vinde i en RORC off shore race, da modstanden i højeste kaliber. Sejlads giver altid mandskabet en ekstra adrenalin gennem venerne og de ved at et hvert sejlskift kan være forskellen mellem vi vinder eller taber. Det var godt med pres på systemet, siger 51-årige Bekking.

Bekking vil have folk ud og sejle Sjælland Rundt

Han ser nu frem til at sejle Sjælland Rundt, der bliver holdets næste udfordring den 26. juni fra Helsingør.

- OK, der var ikke andre Volvo 65ere med på startlinjen i Holland, men det beviser at vores hold står sammen og er klar når det gælder. Næste ræs bliver Sjælland Rundt, jeg håber at folk vil se vores deltagelse, som en ekstra udfordring i at deltage i den fantastiske sejlads, siger Bouwe Bekking, der ønsker at danskerne sejler mere havkapsejlads.

Jens Dolmer har faktisk kontaktet flere storbåds-hold i Danmark for at få dem til at sejle med i Sjælland Rundt.

Sådan så sejladsen ud grafisk i Holland fornylig i den Engelske Kanal. Volvo Ocean Race starter til oktober.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader