Gå til hoved-indhold
Folkebådene fik syv sejladser svær luft i Jægerspris. Foto: Hans FriisKapsejlads
Folkebådene fik syv sejladser svær luft i Jægerspris. Foto: Hans Friis

De lokale dominerede til Håndværker Cup for Folkebåde

Sejlere fra Jægerspris Sejlklub tog suverænt fire af fem pladser i top fem til Håndværker Cup 2014 for Folkebåde i Jægerspris.

Af katrine bertelsen |

DEN 782, ”Svenger”,  med skipper Carsten Enger og gasterne Lars Enger og John Andersen fra Jægerspris Sejlklub vandt Håndværker Cup 2014 i Jægerspris, årets første ranglistestævne for Folkebåde.

På 2. pladsen kom Jægerspris-båden DEN 729, "Sulejma", med skipper John Wulff ved roret, og først på 3.pladsen kunne en båd ”udefra” DEN 873 – "Cirkeline" med Søren Kæstel fra Hellerup Sejlklub, være med.

De lokale sejlere fra Jægerspris gjorde næsten rent bord da 4. og 5. pladsen også var Jægerspris-både.

Udfordrende vind

Der blev sejlet syv sejladser ved weekendens stævne, som blev afviklet i let til frisk vind i fint vejr fra vest og nord. Igen viste bredningen, ud for Jægerspris, sig at være et ekstremt udfordrende sted at sejle med konstant springende vind op til 45 grader. Det satte sejlerne og baneledelsen på en vanskelig opgave.

Kignæs Mole Bådelaug som er havnen hvor Jægerspris Sejlklub er hjemmehørende, kan i år fejre sit 50 års jubilæum, havnen var derfor i år medsponsor og havde sponseret  præmier til de tre første både i form af kunstværker, udført af lokale kunstnere fra omegnen omkring Jægerpris.

Lokale håndværkere - deraf navnet Håndværker Cup - havde sædvanen tro sponseret rigeligt med oksebøffer til præmietagerne, samt lodtrækningspræmier til deltager uden for præmierækken.

Kilde: Pressemeddelelse, Jægerspris Sejlklub

Motor
content-loader
content-loader
content-loader