Gå til hoved-indhold
Tolv mand skal sejle på "Freedom" Sjælland Rundt, der sidste år havde 31 tilmeldte. Det tal skal øges, mener Morten Lorenzen fra Helsingør Amatør Sejlklub.Kapsejlads
Tolv mand skal sejle på "Freedom" Sjælland Rundt, der sidste år havde 31 tilmeldte. Det tal skal øges, mener Morten Lorenzen fra Helsingør Amatør Sejlklub.

Jacob Pociot debut-skipper i Sjælland Rundt

Som 39-årig står Jacob for første gang som skipper på X-46eren "Freedom" når Sjælland Rundt starter 26. juni i år. Minbaad.dk-blogger Lorenzen sparker atter liv i sejladsen.

Af Morten Lorenzen |

For Jacob står 80´ernes Sjælland Rundt meget klart i bevidstheden. Han fulgte starterne fra stranden ved Hornbæk og var fascineret af synet. Det vil han gerne være med til at genskabe.

Det handler om FOKUS siger Jacob:

"Jeg synes vi mangler sådan en sejlads, hvor det virkelig gælder om at kunne holde fokus i lang tid. Efter min mening er det de bedste SEJLERE der vinder her. Det drejer sig ikke om en god start, eller om det rigtig heldige vindspring. Det er alene sejlernes evner igennem hele sejladsen der afgør placeringen."

12 mand om bord

Besætningen er klar. "Freedom" har 12 mand i besætningen, og det er en god blanding af erfarne og mindre erfarne sejlere. Jacob forventer at kunne holde fokus hele vejen rundt, da de er nok ombord til at kunne lave en fornuftig vagtplan - også selvom det blæser kraftigt.

"Vi satser på at vi får en sjov sejlads. Med 12 mand ombord i så lang tid som en Sjælland Rundt varer, på så lidt plads som der trods alt er på en X-46´er, så er der altid tid til gode historier "

"Vi forbereder os seriøst og har planlagt træningssejladser hver torsdag og lørdag når vandet er klart, og så sejler vi aftenmatcher om onsdagen - og så tager vi lige Fyn Rundt som træningssejlads en måned før."

Måske under 35 timer

De erfarne sejlere skal stå for strategien og taktikken, så den bliver sikkert god  Jacob og Team "Freedom" satser på at komme rundt på under 40 timer, og er vejret til det så bliver det under 35 timer.

Teamet stiller op i Racing klassen, men håber at rigtig mange Cruising sejlere også tager udfordringen op. Jacob synes det er fint at Helsingør Sejlklub byder sejlere uden målerbrev velkomne.

"Mon ikke mange af de gamle helte fra firserne kunne samles om at deltage igen, i Cruising klassen, det ville være fedt at se. Vi glæder os til at tage udfordringen op - Sjælland Rundt rykker," siger han.

Tilmelding kan ske på  www.sjaellandrundt.dk - og du kan følge på kapsejladsen´s Facebook side på www.facebook.com/sjaellandrundt

Motor
content-loader
content-loader
content-loader