Gå til hoved-indhold
Amtoft i Limfjorden er igen værter for H-bådene. Foto: Amtoft LystbådelaugKapsejlads
Amtoft i Limfjorden er igen værter for H-bådene. Foto: Amtoft Lystbådelaug

VM-udtagelse for H-både starter i Amtoft

På lørdag starter første runde af VM-udtagelsesstævnerne til VM på Gardasøen i 2015. Det første stævne er i Amtoft ved Limfjorden, og der er 35 tilmeldte både.

Af katrine bertelsen |

Fra lørdag d. 10. maj til og med søndag d. 11. maj sejles VM-udtagelse i den klassiske H-båd på Livø bredning i Limfjorden. Amtoft Lystbådelaug har skabt nogle flotte rammer for sejladserne, som sejles lige udenfor havnen.

H-bådsklassen har tidligere haft flere af Danmarks bedste sejlere blandt deltagerne. De bedst kendte er OL-sejlerne: Poul Elvstrøm, Poul Richard Høj Jensen, Valdemar Bandolowski, Peter Due og Jesper Bank.

I Amtoft stiller ikke færre end 35 både til start, og bedste bud på topplaceringer er verdensmester Claus Høj Jensen, tidligere verdensmester Steffen Stegger, tidligere Nordisk mester Mads Korsgård og to vindere fra udtagelsesstævner i fjord – Anders Bertelsen og Per Hovmark.

Alle disse fem besætninger demonstrerede i sidste sæson, at de kan få god fart i båden. Det vurderes derfor, at der er gode muligheder for at vinderen af stævnet i Amtoft skal findes blandt disse fem teams.

- H-båds flåden er velsejlende. Der er mange rigtigt dygtige sejlere i H-bådene. Jeg tror ikke vi skal blive overraskede hvis nye eller andre navne blander sig i klassens top 5 – der kommer sejlere fra bl.a. Vejle, Århus og Thisted, som jeg ved rummer et stort potentiale, siger Søren Ottosen fra stævneledelsen i Amtoft.

I H-bådsklassen forventes det, at stævnet i Amtoft bliver et af årets største, målt i antal deltagere.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader