Gå til hoved-indhold
Her ses Korshavn på Fynshoved, hvor der også er fremgang i år, fortæller havnefoged Poul Erik Nielsen til minbaad.dk. Foto: Troels LykkeHavne
Her ses Korshavn på Fyns Hoved, hvor der også er fremgang i år, fortæller havnefoged Poul Erik Nielsen fra Odense Sejlklub til minbaad.dk. Foto: Troels Lykke

God sommer giver flere overnatninger i havnene

Antal overnatninger i perioden januar til juli er steget fra 231.660 i 2013 til 239.322 i år, fortæller Danmarks Statistik til dr.dk.

Af Troels Lykke |

Efter flere års nedgang så er der igen i år mange overnatninger i lystbådehavnene. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

En af de populære havne er Bønnerup Havn på nordkysten af Djursland.

Mona Søjberg, havneformand, Bønnerup Strand- Det har været et kanonår i år - langt over det, vi er vant til, siger havneformand Mona Søjberg.

Det er især børnefamilier, der overnatter i havnen, og mange af dem er tyskere og svenskere.

- Det betyder også meget for lokalsamfundet, at der kan opretholdes forretninger, restauranter osv., siger Mona Søjberg.

Hun har flere gange oplevet at netop folk i området henvender sig til hende og er positive over for, at der kommet så mange mennesker i havnene.

- Det er rigtig rart at opleve begejstringen blandt de lokale, fortæller Mona Søjberg.

Højeste antal seks år

Frem til første juli i år har der været over 40.000 overnatninger alene i de østjyske lystbådehavne mod 32.525 i samme periode i 2012.

Ifølge Danmarks Statistik er det det højeste antal i seks år. En anden af de havne, der har mærket stigningen i overnatningerne er Marselisborg Lystbådehavn i Aarhus.

- Det betyder jo omsætning og mere liv på havnen, og det betyder jo alt i alt en fin stemning i havnen, fortæller havnechef Thomas Fog.

Antal overnatninger de danske lystbådehavne i perioden jan. - juli
•2012- 230.555
•2013 - 231.660
•2014 - 239.322

Kilde: dr.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader