Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Fra venstre: Jonas Warrer, Peter Lang, Christian Lübeck og Emil Lübeck.

Hestbæk: Højden til vinden skal trænes i farttræning

Når du starter, ligger til luv eller skal holde et mærke oppe, skal farten også være der, siger Michael Hestbæk, der træner 49erne Warrer og Lang.

Af Troels Lykke |

Michael Hestbæk er tidligere Europamester i 49er og har i alt 25 internationale medaljer i sejlsport.

Han er nu fast tilknyttet landsholdet og har været en uge på Mallorca for at træne Jonas Warrer og Peter Lang og 'hjælperytterne' brødrene Lübeck.

Fokus på Mallorca var farttræning.

- Vi har arbejdet med, at man skal kende sit trim i forskellige vindforhold, så der er mange set-up. Vi har også arbejdet med farten, når man skal gå højt ud af en start og det kræver et mere power-trim (løsere rig, red.), så man kan sejle sig ud af en start, hvis man ligger til luv, eller når et topmærke skal rundes. Og i de pressede situationer kan man i 49eren arbejde med cunninghamhalet og bomnedhalet, siger Michael Hestbæk til minbaad.dk.

Hjælperytterne kan blive de bedste

Om sejlerne siger han.

- Lübeck brødrene klarer sig godt, men de er ikke så gode som Warrer og Lang, men nogle gange ser man, at hjælperytterne bliver bedre end kaptajnen, det så man jo med Jan Ulrik, da han cyklede fra Bjarne Riis.

Om Warrer og Lang lyder det videre:

- Når de er gode er de i top 3 i verden, nu arbejder Adam (Malling, red.) og jeg på at hæve deres bundniveau, der skal forbedres. Vi arbejder også med kommunikation om bord, om hvordan man løfter ens makker om bord under sejlads, siger Michael Hestbæk, der igen tager på Mallorca og træner sejlerne igen.

- Der bliver et træningsstævne i den kommende uge og denne gang skal vi fokusere på kapsejladstaktik og mere kommunikation, siger træneren.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader