Signe om at sejle til New York: En af de største oplevelser

Sommeren i NY er ved at være slut. Skønt vejret i New York ikke har opdaget, at det er blevet efterår, så er vores sommerophold i New York ved at være slut.

Selvom vi stadig har en måned igen, så er vi ved at indstille os på at forlade New York, og vi er også ved at se frem til at flytte os igen og opleve noget nyt. 

At sejle til New York har være en af de bedste oplevelser på vores tur, og vi er virkelig glade for, at vi valgte en bøje i 79th Street Boat Basin på Manhattan frem for at ligge i en marina i New Jersey på den anden side af Hudson River (og være ”bridge and tunnel people”, som new yorkerne så flatterende kalder dem, der skal via bro eller tunnel for at komme til Manhattan).

Nogle gange er vi blevet væltet lidt rundt på vandet, men vores flopper stoppers har været pengene værd, og efter at Henrik fik hængt skumgummi på siden af båden, så er vi ikke vågnet om natten, når strømmen er vendt og bøjen har slået ind i skroget.

Vi vænnede os også hurtigt til at tage den lidt lange tur i gummibåden frem og tilbage, selvom vi har været lidt modløse de gange, motoren er gået ud, og vi har siddet i modstrøm uden årer.

Heldigvis er vi altid blevet reddet af en venlig sejler! Vi har ind til videre også undgået at tabe noget i vandet eller selv falde i, selvom Henrik en dag var tæt på: En af broerne i marinaen er temmelig ustabil, og en dag fik han overbalance og faldt bagover. Heldigvis var gummibåden lige under ham, og han landede sikkert i den.

Jeg syntes selvfølgelig, det var frygtelig morsomt, men det kunne være blevet et dyrt grin, da han havde vores computere i rygsækken.

Den første måned vi var i New York, havde vi travlt med at opleve noget hver dag, men sidenhen har vi skruet lidt ned for tempoet. Vi er begge ved at være mættede, selvom New York selvfølgelig er en by, som man aldrig bliver færdig med: Der er altid et museum eller en udstilling, man ikke har besøgt, en restaurant man ikke har spist på eller gerne vil spise på igen, et show man ikke har set etc.

I starten var jeg næsten stresset over at skulle nå alt det, men jeg har siden indstillet mig på, at jeg aldrig vil kunne se det hele.

Da jeg forleden dag blev klippet, fortalte min frisør mig, at mange new yorkere slet ikke forlader deres kvarter, og langt de fleste ikke kan drømme om at bevæge sig på tværs af byen.

Så set i det lys, er vi godt dækket ind. Vi synes også, vi har fået meget ud af vores ophold. Vi har været til både baseball kamp, amerikansk fodbold og set Caroline Wozniacki spille U.S. Open.

Jeg har lært at danse step, omend jeg skal øve mig noget mere, før jeg kan stille mig op på et gadehjørne og tjene penge på det – hvilket måske også bliver nødvendigt, for vi har tillagt os en dyr vane mens vi har været i New York: Vi laver ikke selv mad! Det er dyrt at være langturssejler i New York!

I vores sidste måned i New York venter bl.a. en tur til Danmark, og det skal blive godt at komme hjem og hilse på familie og venner. Jeg holder derfor en pause med at skrive, ind til vi igen er klar til at sejle sydpå i starten af oktober.

Vi ses!

Signe

Kønt er det bestemt ikke, men det er skønt ikke at blive vækket om natten mere.

Og det virker!

Det er surt at sidde på Hudson River i en gummibåd uden årer med en motor, der ikke vil starte.

Heldigvis for Henrik og min computer, var gummibåden lige under ham, da han fik overbalance.