Harry Hallberg startede Hallberg-Rassy i 1944
9.400 Hallberg-Rassy på mellem 24 og 64 fod er bygget i 70 år i den svenske skærgård. Fra 1963 blev bådene ikke længere bygget i træ. Hallberg-Rassy har i dag en egenkapital på 300 mio. kr.
Hallberg-Rassy Varv i Sverige kan nu fejre 70 års jubilæum som bådværft.
- Det fejres blandt andet ved en attraktiv jubilæumspakke, som indeholder forskelligt komfortudstyr til fordelagtige priser. Man kan dog kun drage fordel af denne jubilæumspakke i forbindelse med bestilling af en ny båd. Tilbuddet gælder til og med 15. februar 2014, fortæller Hallberg-Rassy forhandler i Fredericia, Charlotte Hold fra Marineparken Yachts.
Alt blev startet for 70 år siden af Harry Hallberg i hjertet af den svenske skærgård. I dag har værftet leveret 9.400 Hallberg-Rassy yachts på mellem 24 og 64 fod over hele verden.
Fra træ til glasfiber
Hallberg- Rassy har gennem mange år specialiseret sig i cruising både. Til at begynde med blev bådene bygget udelukkende af træ, og fra 1963 blev der indført glasfiberskrog.
- I dag er Hallberg-Rassy den første båd, man tænker på, når man siger udtrykket "Blue Water Cruiser" . Uanset hvor du går i verden, er det meget sandsynligt at se mindst én Hallberg-Rassy ligge i havnen, siger Charlotte Hold.
Dens udseende er karakteristisk, uanset om der er tale om en ny båd eller en, der har sejlet i årtier. Du genkender straks en Hallberg-Rassy som en Hallberg-Rassy .
Intet og dog meget er sket med Hallberg-Rassy konceptet gennem årene. Konceptet indebærer nu som i de første år en komfortabel cruising båd, der er let at håndtere.
- Det betyder for eksempel en kraftig motor med god tank og et godt beskyttet cockpit, træarbejde udført af erfarne håndværkere og omhyggelige tekniske installationer. Dagens modeller tilbyder også mere naturligt lys, bedre sejlegenskaber og endnu mere komfort, forklarer den danske forhandler.
Dagens Hallberg-Rassys er ikke kun behagelig, men har kapacitet til at vinde de lokale kapsejladser såsom Tjörn Runt samt ARC over Atlanten.
Over 300 mio. kroner i egenkapital
Hallberg-Rassy gruppen er familieejet og familiedrevet med et langsigtet syn på virksomheden. Hallberg-Rassy har ingen gæld. Selskabet har evnen til at bremse eller øge produktionskapaciteten, når der er behov for det.
Den seneste økonomiske rapport viser en profitabel forretning, både inden for bådebyggeri samt finansiel handel. Egenkapitalen i koncernen er over 300 millioner svenske kroner. 9.400 både er leveret lige til tiden.
Udstiller på Boot i Düsseldorf 18. - 26. januar 2014
Følgende Hallberg-Rassy både er udstillet under Boot Düsseldorf:
Hallberg-Rassy 48 Mk II, 43 Mk III, 412 with single aft cabin, 372 samt 342.
Marineparken Yachts med Charlotte Priebe Hold og Bo Hold er på Hallberg-Rassy´s stand A56 i hal 16, under Boot Düsseldorf fra lørdag, den 18. januar til og med mandag den 20. januar 2014.
Hallberg-Rassy 43 MK III med flot aptering fra bådebyggerøen, Orust, nord for Gøteborg.