Anne-Marie Rindom på 4. plads i Kroatien
Efter to dages sejlads ligger landholdssejler Anne-Marie Rindom fra Horsens nu nr. fire til Europamesterskaberne for Laser Radial i Split, Kroatien. Sarah Gunni må indtil videre nøjes med en 19.plads.
Af katrine bertelsen |
Europamesterskaberne for Laser-klasserne startede mandag – Laser Radial-klassen er den eneste med dansk deltagelse af Anne-Marie Rindom (Horsens Sejlklub) samt Sarah Gunni (KDY).
Efter to dages sejladser ligger Horsens-sejleren Anne-Marie Rindom på en samlet 4. plads. Sarah Gunni ligger på 19. pladsen i et felt på 92 sejlere.
Vejret i Kroatien er varmt, 32 grader og vinden er let og springende, og dagens vejr lover ikke meget over 2 m/sek.
Du kan følge Laser Radial EM, på lasereuropeans2014.com. EM slutter den 14. juni.

