Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Se interview med Vestas informationschef. Forside foto er med Wibroe, Nicholson og Sehested.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Vestas Wind Systems A/S sponserer VO 65er - Sehested og Wibroe er med

Vestas Wind Systems A/S træder ind i Volvo Ocean Race med den første dansk sponsorerede båd. KDY er med og det er Sehested og Wibroe også, som minbaad.dk skrev 1. august.

Af Troels Lykke |

To unge danske KDY-sejlere, Peter Wibroe, 28 og Nicolai Sehested, 24,  påmønstrer den otte mand store besætning, der alle er medlemmer af KDY, selvom flere forventes at komme fra New Zealand og med en australsk skipper, Chris Nicholson.

Læs interview med Nicholson om at være på dansk VO 65

 ”Vestas Wind” sejler under dansk flag og har Tuborg Havn som sin officielle hjemhavn.

For Vestas gælder det om at styrke deres vækststrategi fra Brasilien til Kina, Sydafrika, USA og Mellemøsten/Nordafrika.

Koncernchef Anders Runevad er overbevist om, at Volvo Ocean Race bliver en bragende succes for Vestas, KDY og ikke mindst dansk sejlsport.

Anders Runevad har gode erfaringer med sejladsen og de mange kommercielle muligheder fra sin tid i den svenske Ericsson koncern, der har deltaget flere gange i Volvo Ocean Race.

”Vindenergi er der hvor vi har vores markedsfokus, Volvo Ocean Race er her et perfekt match,” siger Anders Runevad. ”Sammen med KDY har vi samlet et verdensklasse team af sejlere og vindenergi fagfolk, og vi er alle om bord for at vinde.”

Nicolai Sehested, tv. og Peter Wibroe kommer fra matchrace og Extreme 40 sejlads med Jes Gram-Hansen. Nu skal de for før første gang prøve havkapsejlads. Foto: Troels Lykke

11 ankomstbyer

Over tre millioner mennesker forventes at besøge de 11 ankomstbyer, hvor den officielle live stream på www.volvooceanrace.com når ud til mere end syv millioner seere.

”For KDY er det en unik mulighed for at sætte sejlsporten på det danske landkort, det er en kæmpe drøm for KDY der nu går i opfyldelse i samarbejde med ”Vestas Wind”, siger klubbens formand Flemming Ipsen og han fortsætter: ”Medlemmerne får en række unikke muligheder for at komme helt tæt på eventen i de 11 ankomstbyer.” 

”Vestas Wind” vil være hjemmehørende i Tuborg Havn og KDY vil være vært for den store ”Velkommen hjem” sammenkomst i juni 2015, når ”Vestas Wind” anløber Tuborg Havn.

Team Vestas Winds forberedelserne og fremskridt kan følges på www.teamvestaswind.vestas.com eller via Vesta Winds sociale medier:

Facebook: www.facebook.com/teamvestaswind

Twitter: https://twitter.com/TeamVestasWind

LinkedIn: www.linkedin.com/company/teamvestaswind

Instagram: http://instagram.com/teamvestaswind

Sådan ser båden ud hos Green Marine den 4. august.

Fra venstre ses Peter Wibroe, Chris Nicholson og Nicolai Sehested i Tuborg Havn, hvor KDY har hovedsæde. PR-foto

Vestas er verdens førende inden for vindenergi

Hver eneste dag leverer Vestas vindmøller ren energi, der understøtter den globale kamp mod klimaændringer.

Vindkraft fra Vestas mere end 51.000 vindmøller reducerer i øjeblikket kulstofemissioner med mere end 60 millioner tons CO2 om året, mens den på samme tid garanterer energisikkerhed og uafhængighed.

Vestas har leveret vindenergi i 73 lande, hvilket giver beskæftigelse til omkring 16.600 passionerede mennesker over hele verden.

Start 4. oktober

Starten går den 4. oktober 2014 med det første ”In-Port race” i Alicante i Spanien. Det er den 12. udgave af Volvo Ocean Race, som undervejs anløber 11 havne - Cape Town, Abu Dhabi, Sanya (Kina), Auckland (New Zealand), Itajaí (Brasilien), Newport på Rhode Island, Lissabon, Lorient (Frankrig) og med et 24-timers pit-stop i Haag inden målgang med den afsluttende ”In-Port race” den 27. juni 2015 i Göteborg. Turen er på 38.739 sømil fra start til mål.

Om Volvo Ocean Race:

• Volvo Ocean Race 2014/2015 vil være den 12. i den ​​40-årige lange sejlerhistorie, der startede i 1973 som ”Whitbread Round the World Race”.

• Der sejles i en ny high-performance båd, Volvo Ocean 65, designet af Farr Yacht Design i USA og bygget af et konsortium af værfter i UK, Frankrig, Italien og Schweiz.

 • De nye 65 fods (19,8 meter) monohull kapsejladsskibe er et strengt One Design og leveres ”klar til at sejle”. Bådene har det nyeste inden for video, satellit- og produktionsfaciliteter. Hver båd har sin egen journalist med som er ansvarlig ”Onboard Reporter”, så du online kan følge med i livet om bord på ”Vestas Wind”.

• For mere information om Volvo Ocean Race, besøg venligst: www.volvooceanrace.com & www.youtube.com/volvooceanracevideos

 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader